Netcompany masse-ansætter danske it-folk: Lønnen er slet ikke en barriere

Lønniveauet hos danske it-folk er slet ikke nogen barriere for at opruste bemandingen her i landet. Sådan lyder det fra Netcompany, der har ansat næsten en ny medarbejder per arbejdsdag i 2014.

Artikel top billede

Mens der i de senere år er blevet fyret medarbejdere, nedlagt stillinger og flyttet arbejdsopgaver til udlandet hos eksempelvis IBM Danmark, CSC Danmark og KMD, har andre danske it-virksomheder øget bemandingen.

Computerworld har beskrevet, hvordan der på få år er blevet 1.000 færre ansatte i IBM Danmark, 434 færre i CSC Danmark, og 580 færre ansatte i KMD.

IBM har forklaret, at det blandt andet skyldes, at en del kunder ønsker løsningerne til en mere konkurrencedygtig pris, end hvis man producerer i Danmark, hvorfor en del opgaver i dag bliver løst i eksempelvis Indien.

Men over de senere år har andre danske virksomheder øget bemandingen her i landet ganske markant.

"Siden januar måned har vi ansat over 150 danske medarbejdere - og det er fastansatte, ikke freelancere. Det tal er fast stigende, og det betyder faktisk, at vi reelt er ved at ansætte en ny ansat per arbejdsdag," siger administrerende direktør André Rogaczewski fra Netcompany.

Så effektive er danske it-folk

Hans virksomhed er gået fra 213 ansatte i 2010 til 550 på nuværende tidspunkt - og ansættelserne her i Danmark fortsætter, forklarer direktøren.

Men spørgsmålet er så, hvordan det kan lade sig gøre for Netcompany at opruste i Danmark, når andre virksomheder mindsker den danske bemanding og i stedet rykker opgaverne til udlandet, hvor lønninger og produktionsomkostningerne er lavere?

"Det er egentlig forholdsvist enkelt: Hvis en dansk datalog eller dataingeniør er motiveret korrekt og ved, hvad han skal lave, er det mit indtryk, at han er op til fire-fem gange så effektiv som alle mulige andre i it-branchen."

Det er naturligvis et markant postulat fra Netcompany-direktøren, der da også uddyber over for Computerworld:

"Hvis du har en god uddannelse, er du ufattelig produktiv."

"Vi står i kø ude på universiteterne og er klar til at tage dem, lige så snart de er færdige."

André Rogaczewski peger på, at Dansk Industri har gjort op, at der mangler 4000-5000 it-profiler i Danmark, og at samfundet generelt forsøger at få flere unge til at starte på it-uddannelserne, fordi der er en kæmpe mangel på de folk på arbejdsmarkedet.

"Når nogen mener, at det er en sund udvikling at fyre danske medarbejdere, kunne være, fordi de ikke har været så gode til at tilpasse deres forretningsmodel til det, kunderne vil have, snarere end det er prisen på de danske medarbejdere."

"Det kan godt være, at der er nogle store, der fyrer - men der er altså også andre virksomheder, som ansætter," lyder det fra André Rogaczewski.

Sådan vil kunderne have it leveret i dag

Netcompany, der udvikler og sælger forretningsoftware og leverer konsulentydelser, havde en omsætning på 460 millioner kroner i 2013 og et resultat efter skat på 74 millioner kroner.

Virksomheden er vokset markant i de senere år, og det skyldes ifølge direktøren, at Netcomapny leverer præcis det, mange danske kunder efterspørger i dag.

"De tider, hvor it-projekter var tunge og altid kom for sent, og man accepterede, at det blev dyrere, er for længst fordi. Det vil kunderne ikke finde sig i længere."

"Kunderne efterspørger agilitet kombineret med kvalitet. Du skal hurtigt ud til markedet med løsninger, der er konkurrencedygtige. Det er det, det hele handler om."

"Men om tingene bliver lavet i Danmark, Østeuropa eller Asien, er sådan set kunden uvedkommende, så længe det bliver lavet på en pris- og konkurrencedygtig måde, og det er tæt på forretningens behov for agilitet."

Men hvad med lønnen?

Du siger, at I står klar ude på uddannelserne, når de bliver færdiguddannede. Er det så, fordi I kan få dem til en lavere løn?

"Nej, det er sådan i dag, at hvis du har den rigtige uddannelse, så starter du på et højt markedsniveau - og hvis du viser dit værd, så stiger du også forholdsvis hurtigt i løn."

"Og vi ansætter skam også folk med erfaring, så det er danske, dygtige ressourcer. Det er ikke at kimse af; det er nogle af verdens dygtigste folk."

"Det er ikke så super vigtigt for os, om en medarbejder får det ene eller det andet i løn - det, der er vigtigt, er, om han rent faktisk bliver færdig med det, han skal være færdig med på næste fredag - eller skal vi til at bruge to-tre-fire uger på at rydde op? Det er det, der koster," siger André Rogaczewski.

Han roser samtidig niveauet hos de it-kandidater, man spytter ud fra de danske uddannelser.

Netcompany har ingen planer om at stoppe med at opruste med hverken nyuddannede eller mere erfarne danske it-folk.

Jeg spørger lige igen: Skal man være villigt til at sige ja til en lavere løn, end man kan få andre steder?

"Nej. Uanset om vi ansætter nyuddannede eller erfarne, er vi jo nødt til at lægge på lønniveau med vores konkurrenter, for ellers vil folk ikke have jobbet."

"Det kan ikke lade sig gøre i dag, for der er stor konkurrence om de dygtige folk, siger André Rogaczewski.

Netcompany har dog også netop oprettet kontor i Warszawa.

"Det er pt. 10 mand, som vokser til 20-30 mand. Det er specialister, fordi det er nemmere at få en ph.d. fra universitetet der, der ved noget helt specifikt om et produkt, end det er i eksempelvis København."

"Men det er ikke sådan, at vi i stor skala skal lægge en stor del af udviklingen i udlandet. Det tror jeg ikke på. Man kan godt lægge visse moduler ud, men man skal fare frem med lempe. Der er ingen silver bullet i at lægge alt ud af Danmark," lyder det frra Netcompany.

Læs også:

Danske it-giganter har skåret ned - men her er bemandingen øget

Antallet af ansatte rasler ned hos danske it-giganter

Hård kamp for vækst: Her er virkeligheden for danske it- og televirksomheder

Efter års kæmpe-underskud: Pludselig tjener CSC Danmark igen penge

Så meget er antallet af KMD-ansatte faldet på fem år

Derfor er der blevet 1.000 færre ansatte i IBM Danmark

Event: Computerworld Cloud & AI Festival

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 60+ leverandører og 100+ talere om AI, infrastruktur, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16. & 17. september 2026 | Gratis deltagelse

Netcompany A/S

IT Manager

Midtjylland

Politiets Efterretningstjeneste

Er du vores næste hacker i Århus eller København?

Midtjylland

TD SYNNEX Denmark ApS

BDM Cisco Security

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Joshua Pratt, 32 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at bruge sin tekniske knowhow og erfaring i teamet for extensions og integrationer. Han kommer fra en stilling som Tech Director hos NoA Ignite Denmark. Han har tidligere beskæftiget sig med komplekse webprojekter, senest udviklingen af det nye website og e-commerce-platform for tivoli.dk. Nyt job

Joshua Pratt

Idura

Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

Jeanette Kristiansen

Circle Of Bytes ApS

EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

Søren Jermiin Olesen

EG Danmark A/S