UMTS og WLAN kombineres

Tredje generation af mobilnettet skal integreres med trådløst netværk efter HiperLAN/2-standarden, hvis det står til Telenor og Ericsson.

Indhold

Hurtigere datakommunikation over mobilnettet er lige om hjørnet, men træerne vokser ikke ind i himlen. UMTS vil være en kraftig forbedring af de nuværende muligheder for mobil opkobling til internettet, men båndbredden vil stadig ligge langt under den, som man er vant til fra lokale netværk.

Derfor er svenske Ericsson og norske Telenor gået sammen om at udvikle en mobilløsning, hvor trådløst netværk helt gnidningsløst kan supplere mobilnettet. Ideen er, at brugere hopper fra UMTS til det hurtigere og billigere HiperLAN/2 de steder, hvor det trådløse netværk er installeret. Det kan for eksempel dreje sig om lufthavne og messearealer, men også om arbejdspladsen.

HiperLAN/2 er en europæisk standard for trådløst netværk, og den konkurrerer med den amerikansk udviklede IEEE 802.11-standard. HiperLAN/2 er mere fleksibelt end 802.11, hvilket gør det muligt for mobile terminaler at hoppe fra det trådløse netværk til mobilnettet og omvendt uden problemer.

Selv om den kommende UMTS-standard for mobil datakommunikation lover en høj båndbredde i forhold til GSM og GPRS, er det ingenting i forhold til de datamængder, der kan overføres over trådløst netværk. UMTS vil på sigt nå en båndbredde på et par megabit i sekundet, men i den spæde begyndelse skal man nok ikke forvente mere end nogle hundrede kbit/s. Allerede nu kan man købe trådløse netværk efter 802.11b-standarden med en båndbredde på 11 Mbit/s, og både 802.11a og HiperLAN/2 lover hastigheder på op til 54 Mbit/s.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere