Menneskets tro på solidaritet, fællesskab og næstekærlighed bliver sat på en hård prøve, når hjemmepc'en tændes efter fyraften for at betale varmeregningen over netbanken, og der ikke sker noget som helst.
Internethastigheden får dræbersneglenes invasion af de danske villahaver til at fremstå som det rene Formel 1.
Er man koblet til internettet gennem sin boligforening, har man fået en billig bredbåndsforbindelse, men det er ingen garanti for, at man også får mulighed for at nyde den.
Fildelerne ud af skabet
Bredbånd med frit forbrug får lynhurtigt fildelerne ud af skabet. Det lægger beslag på en stor bid af den fælles båndbredde 24 timer i døgnet.
I hvert fald hvis boligforeningen ikke har taget initiativ til at prioritere netværkstrafikken.
- 10 procent af brugerne bruger forbindelsen til fildeling, men de optager 90 procent af trafikken, siger Anders Kjærgaard Jørgensen, direktør i selskabet Bolignet.
Han grundlagde forretningen med udgangspunkt i oprettelsen af netværket i den boligforening, hvor han selv boede, og her gik der ikke mere end et halvt år, før foreningens internetforbindelse på to megabit/s var stoppet til.
For at give de brugere, som rent faktisk sidder foran skærmen, mens de bruger internetforbindelsen, en følelse af, at de faktisk har en bredbåndsforbindelse, er det nødvendigt at prioritere trafikken.
Det tilbyder blandt andet udbydere som Bolignet at hjælpe sine kunder med, men teknologien bygger på open source og kan i princippet implementeres af alle.
- Vi prioriterer dels på baggrund af, hvilken trafik der er tale om, så web og mail får højere prioritet end fildeling. Det gør vi blandt andet ved at se på de protokoller, der bruges, forklarer Anders Kjærgaard Jørgensen.
Måler hver brugers forbrug
Ved at analysere netværkspakkerne, kan trafikken opdeles i forskellige klasser, som kan prioriteres forskelligt.
- Men flere fildelingstjenester er begyndt at komprimere eller kryptere pakkerne, og så kan vi ikke analysere dem. Derfor måler vi også trafikken til hver bruger, siger Anders Kjærgaard Jørgensen.
På den måde får man indsamlet information om, hvilke pc'er der står for mest trafik. Det kan bruges til at prioritere de brugere, som downloader meget, lavere end de brugere, som blot logger på netbanken en gang i mellem.
- Som reference plejer vi at sige, at en bruger skal føle, at han sidder på en bredbåndsforbindelse, når han besøger et websted, siger Anders Kjærgaard Jørgensen.
I selve Linux-kernen ligger der funktioner, som gør det muligt at kontrollere netværkstrafikken.
En af mulighederne er programmet Wrr, som blev udviklet til at give en retfærdig fordeling af en internetforbindelse på 256 kilobit/s mellem mere end 200 brugere på et kollegium i Albertslund i slutningen af 1990'erne.
Programmet installeres på en Linux-pc, som er sat op med to netværkskort og konfigureret som en netværksbro (bridge) mellem lokalnetværket og routeren.
Båndbredden fordeles efter nogle regler, som administratorerne af bolignetværket selv kan definere. På det kollegium, hvor programmet oprindeligt blev udviklet, betød det, at der var fri trafik for alle brugere om natten, mens der var begrænsninger på i dag- og aftentimerne.
Ved hjælp af et statistikprogram, Wipl, bliver hver enkelt pc's forbrug registreret. Trafikken registreres for hvert netværkskort ved hjælp af kortets MAC-adresse, som er unik for hvert kort.
Smider fildelernes pakker væk
Når en pc's forbrug overstiger en vis mængde, begynder Wrr-programmet at tildele den en lavere prioritet på netværket. Det betyder, at pc'er, som har downloadet mindre, får lidt mere plads på internetforbindelsen.
I praksis sker det ved, at Linux-maskinen, som kører Wrr-programmet, smider nogle af de pakker væk, som kommer fra den pc, der har fået en lavere prioritet.
De første versioner fungerede ikke godt sammen med cache-proxy-servere, men en ny version understøtter blandt andet open source cache-serveren Squid.
Relevant link