Dansk Lotus-hus købt på konkurs-dagen

Århus-virksomheden Key2Know har overtaget aktiviteterne i Lotus-huset Mindcom, der blev trukket med i sit svenske moderselskabs konkurs. Begge parter ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at få en aftale, inden den danske konkurs var en realitet, men de 18 medarbejdere er sikret marts-lønnen.

Århusianske Key2Know har overtaget aktiviteterne i de konkursramte Lotus Notes-selskab Mindcom A/S med 18 ansatte i Høje-Taastrup, som nu bliver et selvstændigt selskab under Key2Know.

Købet kommer efter længere tids intense forhandlinger med kuratoren bag Mindcoms svenske moderselskab, der gik konkurs i februar.

Det lykkedes dog ikke at nå til enigheden om købet. Derfor måtte den danske Mindcom-direktør, Charlotte Tuxøe, selv begære sit selskab konkurs, da hovedkreditoren, Svenska Handelsbanken, lukkede for selskabets kasse, og der dermed ikke var mulighed for at udbetale løn til de danske ansatte.

- Jeg er meget skuffet. Jeg havde aktier i det danske selskab, og alle har arbejdet intensivt på den løsning. Det er ikke rart at skulle slæbe en konkurs med sig, siger Charlotte Tuxøe, som dog er glad for, at selskabet alligevel bliver videreført af Key2Know, som det hele tiden var planen.

Køberen, direktør Bo Sejer Frandsen fra Key2Know, har også en bittersød smag i munden.

- Det var ikke, hvad vi ønskede, men i og med, at vi havde fulgt selskabet så tæt, kunne vi træde til med det samme og hurtigt overtage medarbejderne, så de får deres løn for denne måned, siger han.

Ifølge Bo Sejer Frandsen er Mindcom et godt supplement til Key2Know, og med i købet får han softwarerettigheder og virksomhedens status som IBM-uddannelsescenter.

- Vi får mulighed for at levere totalløsninger inden for IBM?s Lotus Notes- og Websphere-produkter, og samtidig har vi gennem længere tid ønsket at etablere os i hovedstadsområdet for at sikre nærhed til vores kunder i København, siger han.

Key2Know har 33 ansatte i Århus og tjente 1,7 millioner kroner før skat i 2003. Omsætningen voksede 60 procent i forhold til året før. Mindcom omsatte for 15 millioner kroner i Danmark i 2003.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere