Artikel top billede

Google-topchef: Derfor bør vi skrue ned for arbejdstiden

Vi bør skrue ned for arbejdsiveren og arbejde færre timer, mener Googles topchef, Larry Page.

Der er ingen grund til at bruge alle sine vågne timer på at arbejde.

Sådan lyder det fra Googles administrerende direktør og medstifter, Larry Page, der er et af verdens rigeste mennesker.

I USA er en typisk arbejdsuge på omkring 40 timer. Men der er ofte slet ingen grund til at bruge så meget tid på arbejde, mener Larry Page.

"Tænk på vores behov: Bolig, sikkerhed, uddannelse til vores børn. Det kræver altså ikke mange ressourcer og meget arbejde at kunne opnå det. Efter min vurdering mindre end én procent," sagde han, da han for nylig blev interviewet på scenen til et it-arrangement i USA.

"Forestillingen om, at alle skal arbejde febrilsk for at udfylde folks behov passer simpelthen ikke," lød det fra Larry Page.

Vil være sammen med andre

Efter hans mening er der sociale årsager - og ikke økonomiske - til, at de fleste mennesker ønsker at arbejde 40 timer om ugen.

"De fleste mennesker er ikke lykkelige, hvis de ikke har noget at give sig til. De har brug for at føle, at der er brug for dem," sagde han.

Google-chefen mener, at man ville kunne tackle arbejdsløsheds-problematikken ved at skære ned for arbejdstiden og i stedet ansætte flere folk i deltids-stillinger.

"Hvis du spørger en forsamling om, hvor mange der gerne vil have en ekstra uges ferie, ville de alle stikke hånden i vejret. Eller en arbejdsuge på to dage i stedet for fire dage? Alle ville stikke hånden i vejret. Vi bør udvikle en fælles måde til at kunne koordinere arbejdsugen på," mener han.

Falder ikke god jord

Budskaberne fra Larry Page falder imidlertid ikke i god jord i USA, hvor den stenrige Google-stifter beskyldes for at have mistet jordforbindelsen og slet ikke have blik for den økonomiske situation, som langt de fleste almindelige Google-brugere er i.

"Det er jo ikke sådan, at huslejen bliver halveret, fordi man halverer sin arbejdstid," som analytikeren Patrick Moorhead siger.

En anden kommentator, Dan Olds, mener, at Larry Page lyder, som om han lever i en utopisk verden eller i Star Trek, hvor alt det besværlige arbejde er blevet automatiseret og overtaget af robotter.

"Page hopper også over alle de upraktiske detaljer, som hvordan deltids-ansatte skal kunne klare sig for halve lønninger - især i et dyrt område som Silicon Valley," siger han.

Læs også:

13 tips: Sådan holder du din arbejdsuge nede på 37 timer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere