Artikel top billede

Denne telefon vil destruere sig selv om 5...4...

Et flyselskab har udviklet en smartphone til blandt andet det amerikanske forsvar. Smartphonen selvdestruerer bogstaveligt talt, hvis nogen forsøger at bryde ind i telefonen.

Den amerikanske fly- og forsvarsgigant Boeing har udviklet en Black-telefon, som mildest talt lyder som noget fra en James Bond-film.

Det fortæller Reuters nyhedsbureau.

Boeing Black er en smartphone med sikkerhed som det absolutte fokus.

Derudover har telefonen den egenskab, at hvis man fysisk forsøger at bryde telefonen op, vil den automatisk slette alle data og samtidig gøre telefonen ubrugelig.

Boeing er ellers mest kendt for sine passagerfly og jagerfly, men har en kommunikationsafdeling, som ofte samarbejder med blandt andet det amerikanske forsvar.

Sikkerheden i top

Telefonen bliver af Boeing anset som en telefon for regeringsfolk, efterretningstjenester eller virksomheder, hvor sikkerheden skal være absolut i top.

Den er en smule større end en iPhone, men har en speciel bagside, hvor man alt efter behov kan påføre forskellige ekstra moduler: Ekstra batteri, solceller, satellitmodtager og sågar biometriske sensorer.

På grund af telefonens sikkerhedsegenskaber har Boeing ikke villet oplyse informationer om netværksoperatører, eller hvem der har udarbejdet de forskellige hardwaredele, ligesom Boeing heller ikke har offentliggjort en pris eller udgivelsesdato.

Dog fortæller Boeing til Reuters, at virksomheden er begyndt at tilbyde telefonen til alle, som bliver fundet og vejet tunge nok som relevante kunder.

"Vi så et potentielt hul i markedet, hvor vi kunne hjælpe vores kunder med vores ekspertise," forklarer talskvinde Rebecca Yeamans til Reuters.

Lignende telefoner er begyndt i større grad at poppe op på mobilmarkedet.

Blandt andet har Silent Circle i samarbejde med italienske Geekphone udviklet BlackPhone, der dog ikke kan selvdestruere, men som har en stærk kryptering på alt, hvad telefonen foretager sig. 

Læs også: Her er verdens mest sikre smartphone: Den nye Blackphone

Dansk udvikler bygger krypteringsprogram: Ikke mere overvågning

USA-spionage skal stoppes: Helt nyt internet kan være på vej




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere