Artikel top billede

Topchefen har ansvaret for den totale it-fiasko

Der er stadig en stor gruppe af virksomheder, der fejler med at udnytte det kæmpe potentiale, der ligger i nye teknologier. Global undersøgelse udpeger hovedskurken.

Når it-projektet fejler, vil brokkerierne med en god portion sandsynlighed lande på it-chefens bord.

Det kan dog sagtens være et helt andet sted, man finder den grundlæggende årsag til, at en virksomhed fejler på den digitale front og lader konkurrenterne få alle de forretnings-fordele, de nye teknologier muliggør. 

Det skriver vores kolleger på det amerikanske CIO med henvisning til en global undersøgelse fra MIT og Capgemini.

Konklusionen er nemlig, at størstedelen af de administrerende direktører, CEO'erne, fejler i forhold til at styre deres virksomheder i retning af effektiv brug af nye teknologier.

CIO-mediet skriver, at flere end 1.500 direktører og chefer fra hele verden har deltaget i undersøgelsen, hvor omdrejningspunktet er den "digitale transformation," som så mange taler om - men som langt fra alle kommer i mål med.

"CEO'en og det øverste ledelseslag er nødt til at udvikle en vision, der kan artikuleres over for medarbejderne, lave en roadmap, forpligtige sig til at følge den og dernæst udstyre organisationen med målbare mål og incitamenter til at nå dem," kan man ifølge CIO læse i rapporten.

Her fejler CEO'erne

Undersøgelsen viser blandt andet, at næsten 95 procent af medarbejderne bakker op om det digitale arbejde i de virksomheder, hvor den administrerende direktør har en klart formuleret plan, der er kommunikeret ud.

Problemet er bare, at kun 36 procent af de administrerende direktører har gjort dette stykke arbejde.

Et af hovedbudskaberne i rapporten er, at den digitale transformation bør komme fra toppen, eksempelvis ved at man udpeger en særlig arbejdsgruppe eller leder, der kan stå i spidsen for arbejdet.

Her er dommen over virksomhederne

En konkret anbefaling i rapporten fra Capgemini og MIT er, at man starter med pilotprojekter og derefter investerer i de løsninger og projekter, der virker mest lovende.

En anden konklusion fra rapporten er ifølge CIO.com, at 80 procent af respondenterne mener, at det er kritisk, at deres virksomhed gennemgår en digital transformation i de kommende to år.

Men at 63 procent samtidig mener, at det i øjeblikket skrider alt for langsomt frem med det arbejde.

Sådan klarer virksomhederne sig i dag

Kun 15 procent af de 1.500 virksomheder, der indgår i rapporten, betegnes som meget sofistikerede brugere af teknologi.

Seks procent befinder sig i niveau to, hvor man måske nok tager ny teknologi i brug, men har svært ved at koordinere indsatsen.

I lag tre finder man 14 procent af virksomhederne, mens hele 66 procent er at finde i begynder-feltet, hvor man eksempelvis benytter e-mail og web sammen med forretningssoftware, men endnu ikke har taget hul på teknologier som sociale medier og analytics.

Følg @kimstensdal på Twitter




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere