Sex-cd sår splid mellem webhoteller

Luften er kølig mellem to danske webhoteller, som begge trådte til med båndbredde og serverplads, da den omstridte sex-cd fik folketingspolitikeres hjemmesider til at koge over. Et link fra den ene til den anden betød en fordobling af trafikken, uden at det rette webhotel fik del i æren.

Den omstridte cd-rom til seksualundervisning, Sexstarz, som fik indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til at se rødt, betød også rødglødende servere hos to af de webhoteller, hvor cd'en blev lagt ud til fri download.

Enhedslistens webhotel kritiserer nu SF'eren Kamal Qureshis webhotel for at have dirigeret den tunge trafik over på Enhedslistens servere uden at spørge først.

- Det er god kutyme, at man ikke videredirigerer trafik uden at spørge først. Det er ikke en god måde at samarbejde på, siger Jes Kasper Klittum fra webhotellet Enavn, som trådte til da Enhedslistens webserver blev overbelastet.

Han kritiserer konkurrenten Netomia for at have taget æren for en indsats, hvor Enavn reelt udførte en stor del af arbejdet uden at være blevet spurgt først.

Webhoteller trådte til

Da Lars Løkke Rasmussen sagde stop over for udgivelsen af cd'en, valgte folketingsmedlem Kamal Qureshi fra SF at lægge cd'en ud på sin hjemmeside. Hans initiativ blev hurtigt fulgt af folketingskollegaen Pernille Rosenkrantz-Theil fra Enhedslisten.

Kamal Qureshis egen hjemmeside, kamal.dk, blev imidlertid hurtigt overbelastet af de tusindvis af nysgerrige internetbrugere, som ville have fat i en kopi af den 253 megabyte store fil med indholdet af Sexstarz-cd-rommen.

Derfor trådte webhotellet Netomia til og tilbyde at lægge server og båndbredde til gratis.

Enhedslisten indgik en tilsvarende aftale med Enavn.

Mere end 1.100 forespørgsler i timen betød, at Netomias servere og internetforbindelse kom på overarbejde. For at lette presset i de værste perioder, oprettede Netomia en side med links til alternative servere.

Efter en e-mailhenvendelse fra en internetbruger kom der også et link direkte til download-siden hos Enavn.

Dybt link fordoblede belastningen

Ifølge Enavn betød det dybe link næsten en fordobling af Sexstarz-belastningen på webhotellets servere og internetforbindelse, uden at selskabet blev akkrediteret for indsatsen.

- Naturligvis vil vi gerne hjælpe. Men vi bryder os ikke om, at folk tager noget uden at spørge først, siger Jes Kasper Klittum, teknisk administrator hos Enavn.

Hos Netomia forklarer direktør Martin Bay Pedersen, at han modtog linket til Enavns server fra en bruger, som på Netomias side havde set en opfordring til at tippe webhotellet om andre steder, hvor cd'en kunne downloades.

- Da jeg gik ind på linket, var der ikke nogen reklamer eller noget, der sagde "se, det er os, der hoster", så jeg gik ud fra, at det var i orden og satte linket på vores side, siger Morten Bay Pedersen.

I alt 4.037 ud de af 8.567 gange Sexstarz blev hentet fra Enavn, kom brugerne direkte fra Netomias side. Det svarer til 816 gigabyte data.

En stor del af trafikken kom uden om de internetudbydere, som Enavn har peering-aftaler med. Peering-aftaler er aftaler om at udveksle datatrafik gratis, og trafik uden om aftalerne tæller som udenlandstrafik og koster Enavn 20 kroner pr. gigabyte.

- Det er fint nok. Vi havde bare ikke regnet med, at andre ville linke til os på den måde, siger Jes Kasper Klittum.

Netomia har fjernet linket efter henvendelse fra Enavn.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere