Artikel top billede

Nyt it-område kan give dig en lang og gylden karriere

Et af de it-områder, der ventes at dominere allermest i de kommende år, skriger efter kompetente medarbejdere.

Hvis du lige nu står og skal vælge karrierevejen i it-branchen, er her et område, du bør overveje.

I hvert fald hvis du ønske at blive en eftertragtet kompetence, som virksomhederne vil gøre alt for at få til at skrive under på en ansættelseskontrakt.

Dataanalyser og de teknologier, der skal løfte anvendelsen af informationer til et helt nyt niveau, vil blive et af de mest markante fokusområder for CIO'erne i de kommende år.

Big data, predictive analytics, smartere BI-løsninger - der er mange begreber for den samme tendens, men fleste er enige om, at det er den it-trend, der potentielt kan ændre virksomheder - og skabe helt nye. 

Der er bare ét problem: Der mangler folk, der rent faktisk mestrer de nye teknologier og kan anvende dem i et forretningsperspektiv.

"Uanset om du lige er begyndt på din BI-rejse eller arbejder på at forbedre din succes, vil mangel på dygtige og erfarne BI-ressourcer blive en af dine største udfordringer. Du er helt sikkert ikke alene i denne søgen," skriver Forresters-analytiker Boris Evelson i et blogindlæg.

Så slemt står det til med kompetencerne

Rådgivningsfirmaet McKinsey udgav i 2011 en rapport, hvor den barske konklusion lød, at der i 2018 alene i USA vil mangle et sted mellem 140.000 og 190.000 personer med særlige analyseevner, ligesom der ventes at mangle 1,5 millioner ledere og analytikere med know-how inden for anvendelsen af big data.

Flere andre rapporter fra eksempelvis Deloitte, IBM og University of Oxford er nået frem til lignende konklusioner.

Forresters Boris Evelson henviser blandt andet til en global undersøgelse, hvor blot 25 procent af respondenterne kunne svare ja til, at de havde de kompetencer og ressourcer, der skulle til for, at de kunne analysere ustrukturerede data som tekst, lydfiler og sensordata.

"Der findes ingen lette, kortsigtede løsninger på denne udfordring. Den sædvanlige 'lav en konkurrencedygtig strategi og processer for talent-rekruttering og fastholdelse' er det rette sted at starte, men det vil ikke være nok," skriver Boris Evelson.

For nylig kunne vi her på Computerworld også fortælle om en særlig stor efterspørgsel på it-folk med kompetencer inden for big data-frameworket Apache Hadoop.

Forrester mener, at man er nødt til at tænke kreativt for at mindske problemet med de manglende it-kompetencer.

Sådan får du fat i de rette folk

Forresters råd til, hvordan man kan få fat på fremtidens BI-medarbejdere, lyder blandt andet:

- Man kan samarbejde med lokale universiteter om data/BI-legater og lave oplærings-programmer for de studerende.

- Man skal også i gang med at undersøge, hvilke talenter, der gemmer sig internt i organisationen (eksempelvis Excel-hajer) og få dem sluset ind på at arbejde med BI-apps og -platforme.

- Endelig skal man overveje muligheden for at hyre eksterne partnere, se på de mulige cloud-løsninger og i det hele taget tænke globalt, mener Boris Evelson fra Forrester. 

Her anvender man big data 

Big data er blandt de områder, der ventes at få størst betydning for måden, vi udnytter it på, og optræder blandt andet også på Gartners liste over de 10 vigtigste it-trends.

Det handler om at blive bedre til at arbejde med data-volumen, -variation, -hastighed og -kompleksitet for på den måde at skabe ny viden og forbedre forretningen. 

Det er ikke uden grund, at der er så mange, der taler om big data.

Hos Vestas kunne CIO Torben Bonde eksempelvis for nylig fortælle til Computerworld, at hans tommelfingerregel er, at det giver pengene 25 gange igen at investere i big data-løsninger.

I Københavns Kommune anvender man de omfattende data-analyser og realtids-informationer for at kunne agere på alt fra befolkningstilvækst til sygefravær og pressede budgetter.

Læs også:

Big data: Her er forklaringen på tidens store it-trend

Her er fremtidens it-løsninger: Kan ændre dit firma




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere