Cisco lukker hul i trådløse netværk

Med et forslag til en ny sikkerhedsprotokol til trådløse netværk forsøger netværksproducenten Cisco at lukke et hul i en eksisterende protokol, som gør det muligt for hackere at stjæle brugernes adgangskoder.

Netværksproducenten Cisco har udviklet en ny sikkerhedsprotokol til trådløse lokalnet, WLAN, som skal stoppe en sårbarhed i en tidligere Cisco-protokol.

Cisco har udviklet en række egenudviklede sikkerhedsprotokoller til trådløse netværk, blandt andet LEAP, hvor det i august sidste år kom frem, at protokollen var sårbar over for primitive forsøg på at knække netværkbrugernes adgangskoder.

I Ciscos implementering af LEAP er det muligt for en hacker at knække kodeord ved hjælp af "brute force", hvor hackeren forsøger sig frem med kodeord skabt ud fra en ordbog eller en liste med de mest brugte kodeord.

Ciscos nye protokol, EAP-FAST, lukker ikke hullet helt, men begrænser det vindue, hvor det er muligt at bruge brute force, da det i modsætning til LEAP vil være nødvendigt for hackeren at udføre angrebet direkte på netværket.

Med LEAP skal hackeren blot aflytte netværket for at opsnappe kommunikationen, mens brugeren logger på. Derefter kan hackeren med sit brute force-værktøj forsøge at knække koden.

Der findes andre protokoller, som giver langt højere sikkerhed end EAP-FAST, men ifølge Cisco er fordelen, at det ikke er nødvendigt at sætte et separat system op, som kan administrere digitale certifikater.

Cisco har indsendt et udkast til specifikationerne til EAP-FAST til standardiseringsorganisationen IETF for at få den inkluderet i den næste udgave af standarden for trådløse lokalnet.

Relevant link

Udkast til EAP-FAST




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere