Artikel top billede

Rekord-angreb har gjort nettet langsommere

En strid mellem en antispam-gruppe og et hollandsk hosting-selskab har udløst det, der beskrives som det mest omfattende net-angreb nogensinde.

I de seneste dage har et opgør mellem organisationen Spamhaus og det hollandske firma Cyberbunker rystet nettet. Striden har udløst et cyber-angreb, der beskrives som det største i nettets historie. Det har gjort nettet langsommere i hele verden - og det frygtes nu, at angrebet kan blive endnu værre i den kommende tid.

Millioner af almindelige internet-brugere har oplevet at hastigheden er faldet hos populære tjenester som Netflix eller at det har været umuligt at komme ind på bestemte websteder, skriver New York Times.

Spamhaus er en privat organisation med kontor i London og Geneve, som hjælper udbydere med at blokere spam og andet uønsket indhold. Til dette formål har Spamhaus en serie af blokerings-lister, der indeholder servere som er kendt for mistænkelig adfærd.  

Forleden var det så servere fra Cyberbunker, der landede på den sorte liste. Cyberbunker er et kontroversielt hosting-selskab - opkaldt efter sit hovedkvarter i en tidligere Nato-bunker - der lover at man vil hoste alt undtagen børneporno og terror-relateret indhold.

Sven Olaf Kamphuis, der hævder at være talsmand for angriberne, siger i en besked, at Spamhaus har misbrugt sin rolle og ikke har myndighed til at afgøre, hvad der er tilladt på nettet.

Den 19. marts startede de elektroniske angreb mod Spamhaus, som nu har nået et hidtil uset omfang. Spamhaus har hyret firmaet CloudFlare til at beskytte mod angrebene, men det førte blot til, at CloudFlare selv blev et mål.

Der er angiveligt tale om angreb fra flere botnet, der retter sig mod nettets grundlæggende DNS-infrastruktur (Domain Name System). De ukendte angribere har sendt beskeder med Spamhaus som afsender til DNS-servere, der så har svaret tilbage med en syndflod af data.

Ifølge CloudFlare har DDoS-angrebet (Distributed Denial of Service) nået et omfang på 300 milliarder bit i sekundet og det skulle være en ny rekord, melder BBC.

Spamhaus mener at Cyberbunker står bag angrebet sammen med kriminelle bander fra Rusland og Østeuropa. Det skulle være en hævn for, at Spamhaus har placeret Cyberbunker på den sorte liste. Det hollandske hosting-selskab har ikke selv kommenteret anklagerne.

Google og andre store internet-firmaer har angiveligt stillet ressourcer til rådighed for Spamhaus for at hjælpe organisationen med at afværge angrebet.

Ifølge CloudFare går angriberne nu efter kritiske dele af nettets infrastruktur, og datamængden er op til seks gange større end det, der er set i den seneste tids DDoS-angreb mod banker.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere