Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Har Microsoft betalt penge under bordet?

Microsoft-partnere har muligvis brugt bestikkelse for at få softwarekontrakter i Kina, Italien og Rumænien.

Det amerikanske justitsministerium og børstilsyn SEC har indledt en efterforskning af Microsofts forbindelser til forretnings-partnere, som angiveligt har brugt bestikkelse for at få softwarekontrakter hos udenlandske regeringer. Det melder Wall Street Journal.

Det er en tidligere Microsoft-ansat i Kina, der har sat gang i sagen. Den er stadig i en indledende fase, og der er ikke rejst formel anklage mod softwaregiganten.

En lov fra 1977, den såkaldte Foreign Corrupt Practices Act, forbyder børsnoterede amerikanske selskaber at betale bestikkelse til udenlandske embedsmænd. Det er denne lov, som kan være overtrådt.

Den anonyme kilde i Kina hævder, at en Microsoft-topchef i selskabets kinesiske datterselskab havde instrueret den pågældende person til at tilbyde bestikkelse til kinesiske statsansatte for at få dem til at købe Microsoft-software.  

Den anonyme kilde sluttede sin ansættelse hos Microsoft i 2008 og har siden været involveret i en arbejdsretlig sag med selskabet. Ifølge Wall Street Journal har Microsoft gennemført sin egen interne undersøgelse af korruptions-anklagerne uden resultat.

Samtidig efterforsker de amerikanske myndigheder anklager om, at Microsoft-partnere har betalt bestikkelse til det rumænske kommunikations-ministerium. Ifølge anklagerne har Microsoft haft kendskab til bestikkelsen, som skulle sikre, at ministeriet købte selskabets produkter.

Desuden undersøges, om Microsofts italienske datterselskab har brugt særlige konsulenter, der er specialiseret i det, der kaldes "customer loyalty" programmer. Konsulenterne har angiveligt sørget for, at offentlige indkøbschefer modtog gaver og rejser til gengæld for softwareordrer.

Microsofts juridiske chef John Frank skriver i et blog-indlæg, at man tager anklagerne alvorligt og nu vil samarbejde med myndighederne.

"Det er vigtigt at huske, at det er helt normalt, at sådanne undersøgelser viser, at anklagerne er grundløse," skriver John Frank.

Samtidig henviser han til, at Microsoft er en global koncern med næsten 100.000 ansatte og 640.000 partnere. Derfor er det umuligt at garantere, at der ikke vil ske overtrædelser af reglerne, mener han.

Microsoft henter omkring halvdelen af sin omsætning uden for USA, og denne del af selskabets softwaresalg vokser meget hurtigere end salget i hjemlandet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere