Artikel top billede

Verdens værste bank-hacker anholdt i Thailand

Det thailandske politi har anholdt en hacker-rigmand, der levede et liv i luksus, mens han blev jagtet af FBI.

En af verdens mest eftersøgte cyberkriminelle er nu anholdt i Thailand. Det melder den lokale avis Bangkok Post. Den 24-årige Hamza Bendelladj blev anholdt i Bangkok's Suvarnabhumi lufthavn forrige søndag, hvor han mellemlandede på en flyvning fra Malaysia.

Den algiersk-fødte Bendelladj har været eftersøgt af FBI i de sidste tre år, og han står nu til at blive udleveret til USA, hvor han skal anklages for netbank-indbrud.

Det menes, at han er trængt ind hos private konti hos 217 pengeinstitutter og finansielle selskaber i hele verden og har tjent en formue på sine kriminelle aktiviteter.

"Han var i stand til at tjene mellem 10 og 20 millioner dollar bare med en enkelt transaktion. Han har rejst verden rundt på første klasse og levet et liv i luksus," siger den lokale politichef til avisen.

En satellit-telefon og en bærbar computer var hans vigtigste redskaber, fortæller politiet.

En storsmilende Bendelladj blev vist frem på et pressemøde, hvor han afviste, at han er på FBI's liste over de 10 mest eftersøgte forbrydere i verden.

"Jeg er ikke i top 10, måske kun top 20 eller 50," som han sagde.

Antivirus-firmaet Kaspersky Lab skriver i sin blog Threatpost, at algerieren er en hovedmændene bag Zeus-botnettet. Det menes, at det gigantiske botnet på et tidspunkt har omfattet mere end 13 millioner inficerede computere.

Politiet slog til mod Zeus sammen med Microsoft sidste forår i det, der blev beskrevet som den mest komplekse aktion mod et botnet nogensinde.

Det anslås, at Zeus-botnettet er brugt til at stjæle op mod en halv milliard kroner - og mange af pengene er altså muligvis landet hos Bendelladj.

Han har allerede fået øgenavnet "The Happy Hacker", efter at billederne fra hans anholdelse gik verden rundt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere