Nye Palm Pilots opgraderes nemt

De nye topmodeller i serien af håndholdte computere fra Palm hedder m500 og m505.

Indhold

De sølvfarvede afløsere til Palm Vx er netop blevet lanceret. Den største nyhed er, at m500 og m505 kan benytte Secure Digital-kort eller MultiMediaCard. De frimærkestore hukommelseskort kan fås med kapaciteter på op til 256 megabyte, og de vil udgøre helt en nye måde at distribuere applikationer som spil, ordbøger og meget andet til platformen.

De nye Palms leveres med en holder, der skal tilsluttes pc'ens USB-port. Derudover er der kommet en ny Universal Connector til, der gør det nemt at tilslutte udvidelsesmoduler. Denne tilslutningsmulighed vil være at finde på alle fremtidige Palm-computere. Palm har tilsyneladende lært noget af den succes, som konkurrenten Handspring har haft med at udstyre Visor-serien med udvidelsesstikket Springboard, og har valgt at følge i hælene på opkomlingen. Dermed skulle det blive lettere for hardware-producenter at fremstille MP3-afspillere, GPS-moduler, kameraer, modemer og meget andet til lommecomputerne fra Palm.

Hvor m500 er udstyret med monokrom LCD-skærm, kan m505 byde på hele 65.536 forskellige farver. Begge modeller drives af en Dragonball VZ 33 MHz processor fra Motorola, og de har fire megabyte Flash-hukommelse og otte megabyte RAM. Styresystemet er seneste version af Palm OS, nemlig v4.0. Det understøtter blandt andet SMS, plug-and-play og USB og har forbedret sikkerhed.

Det varer et par måneder endnu, før de to nye computere vil være at finde på det danske marked. m500 ventes i handlen til maj, mens m505 kommer en måned senere. Prisen kommer til at ligge omkring henholdsvis 4.000 og 4.500 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere