Artikel top billede

Foto: Rasmus Weng Karlsen

TDC beholder L.O.C. efter voldsdom

Rapperens voldsdom nummer 2 får ikke TDC til at vende deres bannerfigur ryggen.

Rapperen L.O.C. måtte i går modtage en betinget fængselsstraf for vold. En frisk plettet straffeattest som ikke pynter særlig godt på det stort opsatte samarbejde med landets største teleudbyder, TDC, der i øjeblikket bruger rapperen i sin markedsføring.

Men den århusianske rapper forbliver en del af TDC's reklameunivers.

Det siger TDC.

"Vi tager naturligvis meget kraftigt afstand fra alle former for vold, det kan vi ikke understrege nok. Vi har grundigt overvejet den fortsatte brug af L.O.C.. som ambassadør. Der er tale om en betinget dom, og vi synes, hans udtalelser om sagen bærer præg af respekt for den dom, der nu er afsagt," siger Lasse Bastkjær Jensen, pressechef i TDC.

L.O.C., eller Liam O'Connor som der står på domsudskriften, har op til retsagen i går hævdet sig uskyldig og sagt, at vold ligger ham meget fjernt. På Twitter indrømmede han i går, at han måske nok har fejlet - men gjorde hvad han gjorde for at beskytte sine nærmeste.

"Derfor vælger vi at fortsætte samarbejdet, fordi vores kunder indtil videre har været glade for resultatet og bakket massivt op om samarbejdet," siger TDC's pressechef i en skriftlig kommentar til ComON.

Havde også gammel voldsdom

L.O.C. var anklaget for at slå en mand direkte i ansigtet efter rapperens koncert på Rock Under Broen i Middelfart i sommer. En person var i skænderi med en fra L.O.C.'s vennekreds, og for at stoppe uoverensstemmelserne slog rapperen angiveligt personen i hovedet. I retssagen hævdede L.O.C. sig uskyldig. Forsvareren forklarede, at der var tale om forsvar og allerhøjest et hårdt skub. 

L.O.C. havde allerede en tidligere dom for vold fra 2003, hvor han slog en mand og efterfølgende sparkede til en betjent, skriver Se & Hør. Dommeren så bort fra den tidligere sag i strafudmålingen af den aktuelle sag.

Noget tyder på, at rapperens fanskare også hurtigt har tilgivet hans voldelige overfald, hvis man skal tro ytringer på diverse sociale netværk, hvor mange unge fans siger, at de stadig støtter deres idol.

TV2 har også besluttet at lade L.O.C. fortsætte som dommer i talentkonkurrencen Voice.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager

Unik System Design A/S

Udviklingschef
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere