I weekenden kunne verden for første gang se den yacht, som den afdøde Apple-chef Steve Jobs aldrig fik mulighed for at se i færdig stand.
Den luksuriøse båd med navnet Venus kunne betragtes i den hollandske havn Aalsmeer. Derfor har hollandske OneMoreThing.nl eksklusive billeder og video fra seancen.
Rygterne om båden har svirret i længere tid. Jobs nævnte selv sit engagement med den eftertragtede franske designer Philippe Starck. ComON omtalte tidligere i år rygterne om designerens hemmelige planer sammen med Apple. Designfase og produktion har angiveligt taget seks år.
Steve Jobs' enke og børn skulle have været til stede ved begivenheden. På et af billederne kan man se, at alle værftarbejdere og bådbyggere har fået en lille gave fra Steve Jobs' familie.
Der er i vanlig Apple-stil ikke fuldt indblik i alle detaljer. Båden skulle være mellem 70 og 80 meter lang og primært lavet i aluminium. I styrerummet sker navigationen selvfølgelig via syv 27-tommer iMacs.
Se mere på OneMoreThing.nl.