Debitel sløjfer abonnementet

Mobilselskabet Debitel tager kampen op mod discountkoncepter ved at sløjfe abonnementet. Det sker dog først efter seks måneder, for Debitel vil blive ved med at give tilskud til nye mobiltelefoner, og det skal hentes hjem.

Teleselskabet Debitel forsøger at forhindre kunderne i at flygte til et discountselskab, så snart den seks måneders bindingsperiode udløber.

Debitel giver som de store mobilselskaber tilskud til telefonerne, så nye kunder kan købe dem billigt. Til gengæld skal kunderne binde sig til at betale abonnement i seks måneder.

Når de seks måneder er gået, så forsvinder en stor del af kunderne til internetbaserede discountselskaber. De lokker med lave minutpriser og intet abonnement.

Det vil Debitel bremse ved at fjerne abonnementet på sine almindelige produkter. Tidligere har kunderne betalt op til 99 kroner om måneden.

Abonnementet slipper kunderne dog først for, hvis de bliver hængende udover de første seks måneder. Under bindingsperioden skal der stadig betales abonnement, så Debitel på den måde er sikret, at i hvert fald noget af det tilskud, som selskabet giver til telefonerne, kommer tilbage i kassen.

I samme forbindelse sænker Debitel minutpriserne til 99 øre - 69 øre i weekenden. Samlet er det stadig dyrere end det billigste discount-tilbud, som til gengæld kræver, at der betales på forskud på internet.

De eksisterende Debitel-kunder bliver ikke automatisk flyttet til den nye ordning, men ifølge markedsdirektør Carsten Boldt gør Debitel dem opmærksom på mulighed for at flytte fra deres nuværende abonnement.

Debitels administrerende direktør, Per Nielsen, har tidligere fortalt til Computerworld Online, at omkring halvdelen af selskabets kunder forsvinder til konkurrenter hvert år. Til gengæld kommer der mindst lige så mange nye til.

Debitel vil blive ved med at bruge tilskud til mobiltelefoner for at lokke nye kunder til.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere