Sonofon-opkøb fører til fyringer

Det norske teleselskab Telenor benytter opkøbet af Sonofon til at omorganisere forretningen. Der er varslet massefyringer i det norske hovedkvarter, og jagten er gået ind på en ny, nordisk mobildirektør.

Koncernchefen for det norske teleselskab Telenor, Jon Fredrik Baksaas, benytter forrige uges opkøb af resten af Sonofon til at skære ned i egne rækker.

Ifølge den norske avis Aftenposten har Jon Fredrik Baksaas bebudet en fyringsrunde i Telenors eget hovedkvarter. Han er i gang med at lægge organisationen om.

Aftenposten nævner ikke, præcis hvor mange medarbejdere i Norge, der mister jobbet. Til gengæld ligger det klart, at der er en del chefer imellem.

Jon Fredrik Baksaas er nemlig gået på jagt efter en ny direktør til hele den nordiske mobilforretning, der bliver lagt sammen til én enhed. Den bliver samtidig lagt ind under koncernledelsen ? blandt andet for at slanke ledergruppen.

- Vi bevæger Telenor over i et større hjemmemarked i Skandinavien. Nu har vi kontrol over virkemidlerne, og så kan vi bearbejde både tjenesteudviklingen og omkostningsstrukturen, siger Telenor-bossen til Aftenposten.

- Med Sonofon inde sikrer vi mobildimensionen i Telenor yderligere, og det er også naturligt at se på de strategiske stabsniveauer ? både i koncernen og i mobil-divisionen ? mere som et hele, tilføjer han.

Den nye, nordiske funktion betyder efter alt at dømme, at der bliver mindre spillerum til Sonofons kommende direktør, end forgængeren, Ulrik Bülow, havde. Foreløbig er økonomidirektør Tage Reinert konstitueret som administrerende direktør for Sonofon, og han har indikeret, at han er interesseret i at overtage jobbet permanent.

Telenor har i forvejen bebudet, at der skal findes besparelser for omkring 150 millioner kroner om året som følge af opkøbet af Sonofon. Det vil også betyde fyringer, men hvor mange det bliver ? og om det bliver i Danmark eller Norge ? er endnu ikke afgjort.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere