I går var der godt nyt for it-branchen, der kan se frem til flere kvalificerede kolleger i fremtiden.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (FIVU) kunne fortælle om en vækst i antallet af optagede på it-fag på de videregående uddannelser.
Men i skyggen af succeshistorien må flere læreanstalter erkende, at deres uddannelser ikke har været i stand til at tiltrække sig opmærksomhed - på trods af at de udbyder nogle af de ellers populære it-fag.
Så nogle af uddannelserne med fokus på databaser og programmering bliver slet ikke oprettet, skriver Politiken.
En af de uddannelser, der har fået færrest ansøgere, er Automationsteknologi i Nykøbing Falster. Her var antallet af asnsøgere nul.
LÆS OGSÅ: Her dominerer pigerne it-fagene
Vi prøver alligevel
En anden it-uddannelse har blot optaget to personer - men studiet bliver ikke anulleret af den grund.
Uddannelsen "AP Graduate in Computer Science" ved Syddansk Universitet i Sønderborg fik fem ansøgere, men kun to havde studiet som deres førsteprioritet. De blev begget optaget.
Men I gennemfører med to studerende?
"Det regner vi med. Vi har ikke hørt andet fra fakultet endnu," siger studiechef Per Andersen ved Syddansk Universitet til ComON.
Hvis de to møder op til studiestart som forventet, bliver en del af deres undervisning klaret via fjernundervisning og via samlæsning med andre uddannelser. Studiet skal oprettes.
"Vi har jo meget fokus på at få skabt flere it-uddannelser. Det er både et ønske fra Universitetet og sektoren, så vi prøver. Det bliver måske ikke med verdens bedste økonomi her først gang, men vi prøver alligevel," siger Per Andersen.
De andre tekniske fag, der ikke blev oprettet på grund af for lav søgning, var blandt andet:
- AP Graduate in Automotive Technology, Viborg, 2 ansøgere
- Mejeriteknologi (professionsbachelor), Odense S, 2 ansøgere
- Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology, Ballerup
- AP Graduate in Management Technology Offshore, Esbjerg