Artikel top billede

World of Warcraft i forteltet: Campister får 100 Mbit/s fiberbredbånd

Gæsterne på femstjernet campingplads i Vestjylland var trætte af dårlig teleforbindelse. Nu får de lynhurtigt bredbånd.

Hvem sagde Udkantsdanmark?

En campingplads på Danmarks vestligste kant er i færd med at få lagt fiberforbindelser ind, som mange byboere og firmaer ville blive misundelige på.

Det er Hvidbjerg Strand Feriepark i Blåvand, der snart bliver forsynet med 500/500 Mbit/s fiberbredbånd i selve hovedbygningen. Der bliver efterfølgende opsat trådløse routere flere steder på pladsen, så campisterne og hyttegæster er garanteret 100/100 Mbit/s-forbindelser, når de er etableret i begyndelsen af juli.

Tidligere har campisterne haft mulighed for trådløst internet fra TDC, og senest har campingpladsen udlejet USB-stik til 3s netværk. Også med begrænset succes.
Cirka 80 procent af pladsen vil være dækket af det nye trådløse signal, der koster 30 kroner at benytte om dagen.

Det er energiselskabet SE og Itplaneten, der leverer den kraftige fiberforbindelse, der længe har været et ønske i Blåvand. Hardwaren er fra Cisco.

De har savnet World of Warcraft

Steen Slaikjær, der ejer den femstjernede Hvidbjerg Strand Feriepark, har i tidligere feriesæsoner oplevet, at gæster er taget hjem før tid, fordi de er blevet træt af manglende dataforbindelser og de dårlige teleforbindelser på de kanter.

"Vi er superglade for den nye løsning, for det er noget, som vi har manglet, og det har været svært at finde en løsning, der kunne opfylde vores behov," siger han til ComON.

Helt konkret har han haft ønsker fra campister, der gerne ville kunne spille World of Warcraft i campingvognen.

Jeg troede, at de fleste af jeres gæster kom for at slappe af. Har de virkelig behov for at spille World of Warcraft, mens de er hos jer?

"Hvis man er mellem 10 og 18 år og ikke gider ligge på stranden, så kan du tro, man gerne vil spille World of Warcraft," siger Steen Slaikjær.

Det er ikke overraskende, at det netop er i Syddanmark, at campister nu forsynes med nogle af landets hurtigste netforbindelser. Syd- og Sønderjylland er blandt de mest fiberholdige regioner som resultat af elselskabet SE's udrulning. Firmaet har nu fået sin kunde nummer 50.000 og hævder, at man installerer fiberløsninger hos 100 nye kunder hver dag.


Vis stort kort




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere