Artikel top billede

Dansk medicinal-gigant udnyttet på pornodomæne

Domænet .xxx er forbeholdt nettets skumle afkroge. Men nu også Novo Nordisk.

Det danske medicinalfirma Novo Nordisk har med en klagesag overtaget pornodomænet Novonordisk.xxx.

Det blev i første omgang registreret af en dansker, der brugte domænet på en måde, der ikke faldt i Novo Nordisks smag.

Det generiske toplevel-domæne blev taget i brug i december. Xxx er udset til en indhegnet mark på det store internet, hvor pornoproducenter og forhandlere af andre tjenester, der ikke er stuerene, kan boltre sig. Firmaer havde op til oprettelsen en ekstra mulighed for at registrere xxx-domæner og dermed undgå, at andre tog dem i anvendelse. Det valgte Novo Nordisk ikke at gøre, og derfor slog en driftig jyde til - og registrerede domænet i december sidste år. 

Novo Nordisk har klaget over registreringen, og WIPO (verdensomspændende organisation der beskytter og afgør tvister om intellektuel ejendomsret) har givet det danske medicinal firma retten til Novonordisk.xxx. Det skriver DomainNews.com.

Novo Nordisk fik klageinstansens ord for, at det hører hjemme i firmaets varetægt, fordi Novo Nordisk har varemærkebeskyttelse på navnet. Men det spiller også ind i afgørelsen, at Novo Nordisk kunne fremlægge beviser for, at den oprindelige registrant misbrugte firmaets navn.

Domænet er i øjeblikket ikke i brug, så det er usikkert, hvad det i den korte tid er blevet brugt til. Den driftige jyde har dog flere småerotiske danske domæner i sin portefølje.

ComON ville gerne have hørt Novo Nordisk, om det har været en bevidst strategi at undlade at registrere domænet i stedet for at skulle kæmpe for det efterfølgende. Men firmaet har ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

LÆS OGSÅ:

Sådan undgår du at dit firma bliver udnyttet af pornoduller




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere