Artikel top billede

Apple bremsede danske magasiner - for meget hud

Danske Aller satsede hårdt på iPad. Men Apple spændte alligevel ben.

For kort tid siden besluttede Aller at lancere yderligere 10 af sine magasiner som apps til iPad. 

Der ligger nu 17 Aller-apps i Apples App Store, men det har krævet lidt sværdslag, fortæller WebProof, der har lavet de digitale udgaver af Allers magasiner.

Apple ville oprindeligt ikke godkende den nye Se & Hør-app.

Først blev app'en uden begrundelse afvist af Apple. Ved næste ansøgning blev det specificeret, at der simpelthen var for meget bart hud i Se & Hør til, at bladet kunne godkendes af Apple.

"Her oplever man en kulturforskel, så det basker, mellem den afslappede danske holdning og Apple's amerikanske puritanske dobbeltmoral. Hvis man vil se bare damer, kan vi jo blot gå på den amerikanske Google og her få serveret alt, hvad der kan tænkes og mere til," siger Jan Adeltoft, direktør hos WebProof, om den afviste forhåndsgodkendelse.

Apple viste sig dog ikke at være umulig at snakke med. Se & Hør-app'en er nu tilgængelig. Der er dog kommet begrænsninger på, så kun danske brugere kan hente magasinet, og alle skal - før de henter bladet - bekræfte, at de er over 17 år.

Apple har tidligere forsøgt at holde Ekstra Bladet ude af App-butikken på grund af Side 9-pigen. Den konflikt blev løst. En anden dansk sag satte også fokus på forskellen mellem dansk frisind og amerikansk bornerthed. Nemlig sagen mellem Apple og en flok danske fodbold-piger, der havde lavet en kalender indeholdende billeder af deres underliv.

Allers magasiner kan købes hos Apple. Kunder, der allerede abonnerer på de trykte magasiner, kan hente dem gratis.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere