Analyseselskaber vildt uenige om mobilsalg

Salget af mobiltelefoner tordner frem, siger analyseselskabet Gartner. Mobilsalget i Vesteuropa står i stampe, lyder det næsten modsat fra konkurrenten IDC. Dansk teledirektør og dansk analytiker tror mest på Gartner.

To pressemeddelelser, begge udsendt i dag, tegner vidt forskellige billeder af, hvor stort held de store producenter af mobiltelefoner har med at afsætte deres produkter.

Ifølge analysebureauet Gartner stormer salget af mobiltelefoner frem. I efterårskvartalet blev der solgt 133 millioner mobiltelefoner, en fremgang på 22 procent i forhold til sidste år.

Ifølge Gartner var der på alle markeder fremgang på mindst 18 procent.

Konkurrenten IDC, der kun har kigget på Vesteuropa, ser helt anderledes på det. Ifølge IDC står salget af mobiltelefoner her i stampe.

Analytikere: IDC er på vildspor
Dykker man ned i tallene, er der dog fælles fodslag nogle steder. Nokias markedsandel går ifølge begge analyseselskaber en anelse tilbage, og det samme gælder for Motorola. Sony Ericsson står også til fremgang begge steder.

Derimod opgiver Gartner, at Samsung går frem, mens den koreanske producent ifølge IDC har mistet markedsandele i Vesteuropa.

Den danske IDC-direktør Per Andersen vil ikke udtale sig om den konkrete sag, fordi den involverer en konkurrent, og det har ikke umiddelbart været muligt at træffe de ansvarlige for IDC's mobilanalyse for en kommentar.

Men to danske kendere af mobilbranchen mener, at IDC er på vildspor, og at Gartner har ret i, at mobilmarkedet er i voldsom vækst.

- Nokia og Ericsson sælger alt, hvad de kan producere. Det er længe siden, vi har set knaldtilbud fra dem, fortæller Per Nielsen, administrerende direktør for Debitel, der også ejer kæden bag mobilbutikkerne Teleringen.

- Sony Ericsson lukker for ordrer i januar og februar i dag, og jeg nægter at tro, at markedet står stille, tilføjer han.

Samme melding lyder fra teleanalytikeren John Strand, Strand Consult.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at Gartner har ret. Vi er midt i et teknologiskift, hvor telefonerne får farveskærm, Java og kamera. For første gang i mange er er gennemsnitprisen på en telefon stigende, oplyser han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere