Artikel top billede

Jakob Norup går fra Hostnordic

Magtkamp om ejerskabet i hostingforhandleren Hostnordic får direktør Jakob Norup til at forlade firmaet.

En af landets mest succesfulde hosting-forhandlere er på udkig efter en ny øverste chef, efter at direktør og medejer af Hostnordic, Jakob Norup, er raget uklar med sine to kompagnoner, Nikolaj Høeg Pedersen og Christian Beer, og derfor har trukket sig fra ledelsen.

Indtil videre er Nikolaj Høeg Pedersen konstitueret som direktør, mens man leder efter en afløser på direktørposten. Han understreger, at bruddet er sket "i fred og fordragelighed".

"Vores uenigheder handler om selskabets ejerstruktur, og direktørskiftet får derfor ingen betydning for selskabets fremtidige strategi og daglige drift. Det er en stille og rolig skilsmisse, og nu går vi i gang med at finde en afløser for Jakob. Han har været en dygtig direktør, der har stået i spidsen for en rigtig flot udvikling og vækst siden 2007, og vi er selvfølgelig rigtig kede af, at han nu stopper," forklarer Nicolai Høeg Pedersen.

Jakob Norup har hidtil haft en ejerandel i Hostnordic på 20 procent, mens de to øvrige medejere hver har siddet på 40 procent.

Jakob Norup selv bekræfter, at hans exit skyldes uoverensstemmelser mellem ham og de øvrige aktionærer.

Hostnordic har siden starten i 2007 markeret sig stærkt på hostingmarkedet og har præsteret pæne millionoverskud - senest med et plus for 2011 på 3,25 millioner kroner før skat - og en fordobling af medarbejderantallet til de nuværende omkring 20 ansatte.

De seneste to år har Microsoft desuden kåret Hostnordic som årets hosting-partner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere