Forsinkelsen af et nyt motorregistreringssystem, der skal digitalisere ind- og omregistrering af alle landets køretøjer, har nu fået Skat til at udvikle et it-system, der blandt andet skal afkorte køerne på landets motorkontorer.
Mens forsikringsselskaber og bilforhandlere allerede har fået en løsning, der skal benyttes, så længe Skat venter på det forsinkede system, fokuserer myndigheden nu på en selvbetjeningsløsning til private borgere og mindre firmaer med få biler.
Med få klik kan de fremover downloade en nummerplade, som de skal printe ud og montere på bilen.
Det fortæller Søren H. Kraggaard, som er fagdirektør i Skats afdeling for it-projektstyring.
"Den nye nummerplade vil minde meget om de allerede kendte midlertidige prøveskilte, som kan klistres på køretøjer, der ikke er indregistret," siger han til Computerworld.
QR-stregkode mod forfalskninger
Men en væsentlig forskel bliver tilføjelsen af en såkaldt QR-stregkode (Quick Response Code), der i forvejen kendes fra reklamer, og som er mulig at scanne med en smartphone, forklarer han.
Den entydige QR-kode er ifølge Søren H. Kraggaard placeret i højre side af nummerpladen og åbner nye muligheder for fjernaflæsning, fordi det kræver langt mindre kameraer og computerkraft at scanne end traditionelle nummerplader, der bygger på egentlig billedgenkendelse.
Ifølge fagdirektøren skal koden tilføre de nye nummerplader sikkerhed mod forfalskning, men er samtidig implementeringen af et nyt EU-direktiv, der skal harmonisere nummerplader og registreringen af motorkøretøjer i medlemslandende.
"Det var naturligt at tænke løsningen af flere problemer ind i opgaven, når vi alligevel skulle implementere EU-direktivet i dansk lovgivning," siger Søren H. Kraggaard.
Baggrunden for direktivet er et ønske fra EU om at løse problemet med aflæsning af nummerplader fra andre lande, hvilket har været en teknisk hindring i forbindelse med eksempelvis automatisk trafikkontrol, hvor resultatet er, at udenlandske fartsyndere ofte slipper for en bøde.
Især nummerplader fra lande med særlige bogstaver, som eksempelvis Grækenland, har givet udfordringer, når trafikforseelser og kriminalitet på tværs af grænserne skal opklares.
En anden årsag til harmoniseringen er hensynet til EU-borgere, der kan opleve forskelsbehandling, når de færdes i køretøjer med en fremmed nummerplade i forhold til gæstelandets.
Kan hjælpe miljøet
Mens borgere og småvirksomheder med de udprintede nummerplader får meget lettere ved at udskifte deres nummerplader, er der også en række sideeffekter af ændringen, som har indflydelse på eksempelvis miljøet.
Det fortæller Jens Larsen, som er seniorforsker ved Center for Energi, Trafik og Miljø hos DTI.
"For det første bliver det muligt at indsamle mere end 900 tons værdifuldt aluminium, der indtil nu har været skruet på landets køretøjer i form af de rektangulære plader," siger han.
Sælges metallet på det rigtige tidpunkt, kan indtjeningen løbe op i tocifrede millionbeløb, mens den indirekte besparelse på brændstof, som følge af lavere vægt og mindre modstand, er langt højere, fortæller seniorforskeren.
Jens Larsen peger på, at staten allerede ved overgangen fra emaljeplader til aluminium i 1980'erne oplevede et tydeligt fald i det samlede brændstofforbrug, hvilket styrkede handelsbalancen.
"I dag vil udbyttet være langt større. Fabrikanterne er allerede langt mere opmærksomme på betydningen af små ændringer i designet, som eksempelvis ændringer af rulle - og vindmodstand," siger Jens Larsen.
Løser trængselsproblem
På Aalborg Universitet fortæller trafikforsker Larry Hahrmann, som er med i regeringens kommissorium til udfærdigelse af en ny trængselsløsning, at QR-koderne er en "meget interessant mulighed" i forhold til løsningen af trængselsproblemet.
Han peger på, at QR-kodeteknikken løser flere af hovedproblematikkerne ved den netop droppede betalingsring, fordi det kræver langt mindre processorkraft og installationer at fjernaflæse koderne end de store kamerabomme over alle vejbaner, som betalingsringen krævede.
"Det er jo en kendt sag, at betalingsringen døde, fordi Stadsarkitekten i København ikke kunne godkende de nødvendige store gitterkonstruktioner over vejene," siger Larry Harmann.
Sikrer transitbetaling
Han peger på, at harmoniseringen af nummerpladerne i hele EU samtidig løser en anden udfordring ved betalingsringen omkring Hovedstaden.
"Et af problemerne, da man diskuterede betalingsringen i København, var spørgsmålet om, hvordan man kunne sikre, at man kunne aflæse for eksempel de svenske nummerplader, der jo har en særlig kombination af bogstaver, som udfordrede billedgenkendelsen," siger Larry Harmann.
Han peger på, at netop kravet til at kunne taksere svenskerne korrekt ved indkørsel i Hovedstaden var hovedhjørnestenen i den politiske enighed mellem regeringspartierne om trængselsprojetket.
"Men det har vi så løst nu. Med et smart lille kamera i vejsiden kan vi nu aflæse svenske, ja selv græske nummerplader og sikre, at også transittrafikken bidrager til statskassen," siger trafikforskeren.
Teknologien bag Skatteministeriets nye system har allerede vakt stor interesse i Tyskland, hvor forbundsregeringen har besluttet at forkaste et dyrt GPS-system til lastbiler til fordel for de langt billigere løsninger med stregkodeaflæsere langs hovedfærdselsårerne.
