Artikel top billede

Intels Ivy Bridge er forsinket

Den næste generation af Intels ultrabook-processor kommer muligvis senere end ventet.

Nu ser det ud til at den nye Ivy Bridge-processor fra Intel først kommer senere i år. Det var ventet at Intel ville introducere sin næste processor-generation i andet kvartal, men taiwanesiske DigiTimes skriver nu at den bliver forsinket. Intel vil stadig annoncere Ivy Bridge som planlagt i begyndelsen af april, men man er klar til at levere processoren i større styktal efter juni.

Intel har angiveligt valgt at udskyde lanceringen af Ivy Bridge fordi man stadig ligger inde med store lagerbeholdninger af forgængeren, Sandy Bridge. De skal nu tømmes inden man smider Ivy Bridge ud på markedet.

Det betyder også at notebook-producenterne nu må tilpasse deres lanceringsplaner for notebooks med Ivy Bridge. Men de venter allerede på lanceringen af Windows 8, som først ventes at ske til efteråret. I de første tre kvartaler af 2012 vil notebook-salget sandsynligvis være forholdsvis begrænset, selvom Intel har store forventninger til sin ultrabook-platform.

Ivy Bridge er en helt central komponent i Intels ultrabook-satsning. Den skal gøre de tynde bærbare meget hurtigere. Ifølge Intel er grafikydelsen forbedret med 70 procent i forhold til Sandy Bridge og der er indbygget understøttelse for USB 3.0.

Den nye processor-generation bruger den samme mikroarkitektur som Sandy Bridge, men strukturbredden er reduceret fra 32 til 22 nanometer. En af de mest spændende nyheder i Ivy Bridge er en 3D-transistor kaldet Tri-Gate. Her er der altså tale om et helt nyt design til computerens transistorer.

Ifølge Intel er der tale om et meget fundamentalt gennembrud i processor-teknologi, der skal garantere at Moore's lov også kan holde mange år frem. De nye 3D-transistorer leverer op til 37 procent højere ydelse end aktuelle 22-nm-transistorer ved lav spænding. Eller de kan levere den samme ydelse med det halve strømforbrug.
 
Det skulle gøre processorerne meget velegnede til mobile enheder, som smartphones og tavlecomputere.
 
En 22-nm-mikroprocessor kan indeholde omtrent det dobbelte antal transistorer på det samme areal i forhold til en 32-nm-processor. Faktisk er der plads til seks millioner transistorer på et areal, der svarer til punktummet for enden af denne sætning.
 
En 22nm Tri-Gate transistors porte er så små, at man kan placere 4.000 af dem ved siden af hinanden på tværs af et menneskehår. Sammenlignet med Intels første mikroprocessor, 4004'eren, der blev introduceret i 1971, så er en 22nm cpu 4.000 gange hurtigere, og hver transistor bruger omkring 5.000 gange mindre strøm. Prisen per transistor er faldet med en faktor på omkring 50.000.
 
Tri-Gate konceptet blev præsenteret helt tilbage i 2002, men det har altså taget næsten ti år at udvikle de første produkter baseret på teknologien.
 
Teknologien skal også bruges til en kommende generation af Atom-processorer fra Intel.
 
Intel vil fortsat følge sin såkaldte tick-tock-strategi. Hvert andet år kommer en helt ny mikroarkitektur - sidste gang var det Sandy Bridge - og hvert andet år bliver den eksisterende arkitektur flyttet til en lavere strukturbredde. Det er så Ivy Bridge, hvor man rykker til 22 nm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering