Torsdagens aviser om IT

Miljøstyrelsen støtter kollektiv skrot-ordning. For 150 millioner kroner dyre SMS'er. Børn mobber med SMS. Erstatning for mobilmast 23 meter fra huset.

Miljøstyrelsen støtter kollektiv skrot-ordning

Den danske Miljøstyrelsen bakker op, hvis de danske elektronikproducenter går sammen om at etablere en ordning, der håndterer skrottet, når forbrugerne har kasseret deres produkter. Ifølge Miljøstyrelsen bliver det voldsomt dyrt, hvis hver enkelt elektronikproducent selv skal håndtere skrottet. (Erhvervsbladet)

For 150 millioner kroner dyre SMS'er

Danskerne køber i år dyre, også kaldet overtakserede eller indholdstakserede, SMS-beskeder til mobiltelefonen for 150 til 180 millioner kroner. Den vurdering kommer fra teleanalytikeren John Strand, Strand Consult. De dyre SMS'er har traditionelt hovedsageligt været ringetoner og logoer til mobiltelefoner, og John Strand forventer, at markedet stiger til 300 millioner kroner næste år, når også billedbeskeder, MMS'er, kommer med. En af udbyderne af de dyre SMS'er, Telitas, er dog skuffet over det danske marked. Danskerne køber nemlig ikke nær så mange dyre SMS'er som nordmændene. (Erhvervsbladet)

Børn mobber med SMS

SMS er blevet et nyt og effektivt våben, når børn mobber hinanden. Ifølge sekretariatschef Birk Christensen fra Børns Vilkår virker det stærkere på ofrene, når mobningen tikker ind på mobiltelefonen, fordi de ofte er alene. Samtidig vil børn gerne have mobiltelefon for at være en del af et fællesskab. (Politiken)

Erstatning for mobilmast 23 meter fra huset

En husejer har i landsretten fået tilkendt en erstatning på 50.000 kroner, fordi Sonofon har placeret en mobilmast 23 meter fra hans hjem. Erstatning skal kompensere for, at masten har gjort huset mindre værd. Sonofon har anket sagen til Højesteret, og Frederik Gjerulff fra det sønderjyske advokatfirma Buch og Boje vurderer, at flere hundreder af sager står på spring, hvis husejeren også vinder i Højesteret. Den kan medføre en millionregning til de danske mobilselskaber. (Morgenavisen Jyllands-Posten)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere