Web-tv: Nu med danske reklamefilm

Viasat Sport, som har rettighederne til at vise tv-billeder fra den danske Superliga i fodbold, lægger som den første tv-kanal herhjemme reklamer på de streamede video-indslag på sin hjemmeside. Brugerne kan ikke spole forbi reklamerne, som i første omgang bliver solgt til spotpris.

Fremover må brugere, som vil se indslag med levende billeder på Viasat Sports hjemmeside onside.dk, finde sig i først at skulle igennem en reklamefilm på 20 sekunder.

Viasat Sport, der ligesom TV3 indgår i den svenske mediekoncern MTG, bliver dermed det første medieselskab, der forsøger sig med at sælge reklamer med levende billeder til sit web-tv.

Viasat Sports største aktiv er rettighederne til at vise levende billeder fra den danske Superliga i fodbold.

Ifølge redaktør Dan Engelsted fra onside.dk stod valget mellem brugerbetaling og reklamer. Han føler sig overbevist om, at brugerne er villige til at vente de 20 sekunder på at komme frem til fodbold-billederne, og foretrækker derfor reklamerne.

Foreløbig bliver Viasat dog ikke rig af at sælge web-tv-reklamer. Der er cirka 100.000 eksponeringer med web-tv om måneden på onside.dk. Annoncørerne skal betale omkring 40 øre per vist reklamefilm. Hvis der bliver udsolgt, kan tv-selskabet altså maksimalt tjene 40.000 kroner om måneden.

- Det er ikke noget, vi spinder guld på, men vi får slået fast, at den mulighed for at annoncere eksisterer, forklarer Dan Engelsted.

Endnu bliver brugerne ikke mødt af reklamefilm på onside.dk, men Dansk Tipstjeneste, en af Viasat Sports største annoncører, har som den første meldt sig under fanerne, og tipstjenestens reklamefilm kommer på i løbet af denne måned.

Streaming-teknologien bliver leveret af webhotel-virksomheden Netgroup, som sidste år købte den århusianske streamingekspert Xstream. Xstream har udviklet et system, så brugerne ikke har mulighed for at spole forbi eller ændre hastigheden, mens reklamefilmen ruller over pc-skærmen. Xstream benytter Microsofts streamingteknologi, men har lagt afspilleren ind i kode, som forhindrer spoling.

TV2 har tidligere forsøgt at skaffe penge på levende billeder på internet. Under dette års Tour de France-cykelløb kunne brugerne således købe sig adgang til et bedre, streamet signal, end det TV2 stillede gratis til rådighed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere