Onsdagens aviser om IT

TDC fremrykker projekter med digital signatur. Det offentlige for dårlig til at kontrollere IT-investeringer. Tjekkiske myndigheder afviser TDC-bud. Britisk supermarked vil vinde 15 procent af telemarkedet. TDC Kabel TV stopper betalingen til radiokanaler. Tim Frank Andersen som bladudgiver.

TDC fremrykker projekter med digital signatur

TDC sætter ekstra skub under selskabets udvikling af egne projekter, der benytter digital signatur. 41.000 danskere har hentet en digital signatur, og TDC regner nu med, at selskabets egne kunder kan være med til at flytte på det tal. TDC har opgaven med at udstede digitale signaturer for staten og har lovet, at 350.000 danskere har en signatur til juni næste år. (Erhvervsbladet)

Det offentlige for dårlig til at kontrollere IT-investeringer

De offentlige myndigheder kontrollerer ikke i tilstrækkelig grad, om de får udbytte af deres IT-investeringer. "Når ikke engang kommunerne fører kontrol, er sandsynligheden for, at penge bliver spildt, stor," siger Lars Monrad-Gylling, administrerende direktør for KMD og formand for IT-Brancheforeningen. Allan Vendelboe, formand for kommunaldirektørernes forening, erkender, at der ikke er nogen tradition for at dokumentere resultaterne af investeringerne. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Tjekkiske myndigheder afviser TDC-bud

De tjekkiske børsmyndigheder har igen afvist et bud fra et konsortium, som TDC og Deutsche Bank kontrollerer. Konsortiet sidder på hovedparten af aktierne i teleselskabet Ceske Radiokomunikace og har givet tilbud på at købe de resterende aktier. Men buddet er alt for lavt til, at det kan accepteres af myndighederne. (Børsen, Berlingske Tidende, Morgenavisen Jyllands-Posten)

Britisk supermarked vil vinde 15 procent af telemarkedet

Den britiske supermarkeds-kæde Tesco går ind på telemarkedet sammen med teleselskabet Cable & Wireless. Målet er at nappe 15 procent af de britiske fastnetkunder. Til at begynde med har supermarkedet dog lanceret sit eget mobil-taletidskort. (Børsen)

TDC Kabel TV stopper betalingen til radiokanaler

TDC Kabel TV vil ikke længere betale radiokanaler for at få lov til at sende dem ud til danske kunder. TDC-direktør Niels Breining argumenterer blandt andet med, at den danske stat ved en auktion for nylig scorede 76,5 millioner kroner om året i otte år for retten til at sende radio til Danmark. Så er det den omvendte verden, at TDC betaler radiostationer for at få lov til at sende dem ud i nettet, påpeger han. (Børsen, Berlingske Tidende)

Tim Frank Andersen som bladugiver

Den tidligere Framfab-direktør Tim Frank Andersen har kastet sig over bladverdenen. Han står bag magasinet Where2go, der distribueres gratis i 34.000 eksemplarer i København. (Børsen)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere