Oranges danske ejere dybt splittede

Det danske mobilselskab Orange står mere splittet end nogensinde, efter at småaktionærerne har besluttet at forlade bestyrelsen sammen med den danske stats repræsentant. Det kan være startskuddet til den længe ventede konsolidering på mobilmarkedet.

Ejer-striden i det danske mobilselskab Orange har nået et nyt højdepunkt. Repræsentanter for de fem investorer, som tilsammen sidder på 24 procent af aktierne i selskabet, har forladt bestyrelsen sammen med statens repræsentant, næstformand Erik Elsborg.

De fem investorer - GE Capital Structure Finance Group, Paribas Affaires Industrielle, Part?com (Groupe Caisse de Dépôts), CDP Capital Communications og Mediatel Capital - har ligesom staten måttet se deres aktiepost blive mindre, i takt med at den France Telecom-kontrollerede Orange-gruppe har sprøjtet flere penge i Danmark for at dække tabene.

Kontorchef Peter Brixen, Finansministeriet, forklarede tidligere i dag til Computerworld Online, at ministeriet ikke mener at kunne bidrage med noget til Oranges forretning, og finder derfor, at der er flere ulemper end fordele ved at sidde i bestyrelsen.

Det er ikke lykkedes Computerworld Online at få nogle af de fem mindretalsinvestorers forklaring på, hvorfor de har forladt Oranges bestyrelse, og Orange selv vil ikke sige noget som helst.

Har taget forbehold

Den administrerende direktør for det danske selskab, Richard Moat, har blot ingen kommentarer, selv om han også selv sidder i bestyrelsen. Bestyrelsesformand Philippe McAllister er på ferie og svarer ikke sin mobiltelefon.

Orange har fyret den internationale direktør, Michael Latimer, der indtil for nylig havde ansvaret for blandt andet de nordeuropæiske forretninger og derfor var den stærke mand i den danske bestyrelse. Officielt henviser selskabet derfor til det britiske hovedkontors presseafdeling, men heller ikke der var det umiddelbart muligt at få en forklaring på, hvad der sker i den danske bestyrelse.

Staten og de øvrige mindretalsaktionærer har de seneste to år taget forbehold for regnskabet for det danske selskab, fordi de ikke følte, at der var dokumentation for, at Orange Gruppen ville dække de fortsatte tab på det danske marked.

Oprydning

Ifølge teleanalytiker John Strand, Strand Consult, bliver regningerne ikke mindre den kommende tid, når Orange skal betale for at udbygge et nyt netværk til næste generation af mobiltelefoni, 3G. Analytikere har tidligere anslået, at det koster omkring tre milliarder kroner.

John Strand ser den splittede ejerkreds som et tegn på, at Orange forsøger at rydde op i sit danske selskab.

- Vi skal igennem en konsolidering på mobilmarkedet i Danmark, og før den kan komme på plads, skal nogle af selskaberne have styr på deres ejerkreds, herunder Orange, siger han.

Efter udmeldingen om den nye bestyrelse forventer John Strand, at Orange snart kan fortælle om en ny ejerstruktur.

Det danske selskab har afvist at være til salg, selv om det virker umuligt at leve op til koncernledelsens strategi om i løbet af to år at blive nummer et eller to på markedet eller have en markedsandel på mindst 20 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere