Vrede domænefirmaer slæber ICANN i retten

23 selskaber, der lever af at registrere internet-navne, har lagt sag an mod domæneorganisationen ICANN. De raser over, at organisationen har givet Verisign mulighed for at stille kunder på venteliste til domæner.

ICANN, der fastlægger retningslinierne for de såkaldte top level-domæner på internet - blandt andet .com og .net - bliver slæbt i retten af 23 domæneselskaber.

ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) har givet Verisign-datterselskabet Network Solutions lov til at skrive kunderne på venteliste, så de kan erhverve et domæne, hvis det bliver ledigt.

Verisign driver i forvejen databasen, der holder styr på alle domænenavnene, og domænefirmaerne betaler 40 kroner til Verisign, hver gang en kunde registrerer eksempelvis et .com-domæne.

Et spørgsmål om sekunder

De fleste domænefirmaer har selv en service, hvor de tilbyder kunderne at stå på venteliste, så de kan få drømme-internetadressen, hvis og når den bliver ledig. Men nogen garanti kan domænefirmaerne ikke give, for der kan være mange andre på venteliste hos andre domæneselskaber til samme domæne.

Af Verisigns database fremgår, hvornår et domæne udløber. Når dagen oprinder, bliver domænefirmaerne ved med at sende forespørgsler til databasen for at få lov til at registrere domænenavnet, når det bliver ledigt.

Først til mølle får navnet, så det er om at sende mange forespørgsler, og afgørelsen kan falde på sekunder. Kun én kan dog få det ønskede domæne, og det har ført til, at mange skriver sig på venteliste flere steder.

ICANN vurderer, at den situation er langt fra optimal for kunderne. Derfor har Network Solutions fået lov til at oprette sin egen venteliste. Hvis man står først på den, er man sikker på at få domænet.

- Vil genskabe monopol

Men det giver en helt skæv konkurrence på domænemarkedet, mener de 23 selskaber, som slæber ICANN i retten.

- Ud over at øge priserne vil Verisigns venteliste genskabe det monopol, som Verisign tidligere havde på domænemarkedet, siger Clint Page, talsmand for de 23 domænefirmaer.

I første omgang kræver domæneselskaberne, at der bliver nedlagt forbud mod, at Network Solutions går i luften med ventelisten. Forbuddet skal gælde, til en egentlig retssag har vist, om tjenesten er lovlig eller ejer.

Omkring 25.000 domæner bliver slettet fra Verisigns database hver dag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere