Kinesisk kode udnytter Windows-hul

Risikoen for nye hackerangreb er mangedoblet, efter en kinesisk gruppe har publiceret en stump kode, som udnytter et stort sikkerhedshul i stort set alle versioner af Windows. Eksperterne venter blot på, at de første orme dukker op.

Den kinesiske non-profit-gruppe X Focus har fået nogle af verdens mest fremtrædende sikkerhedsfolk på nakken efter at have publiceret en kodestump - et såkaldt exploit - på internet.

Koden viser nemlig, hvordan en alvorlig fejl i stort set alle versioner af Microsofts styresystem Windows, inklusive den næsten nye Windows 2003 Server, kan udnyttes til at tage kontrol over den angrebne computer.

Kineserne har programmeret hurtigt, for fejlen blev offentliggjort for mindre end to uger siden. Den vedrører den Windows-komponent, som tillader andre computere at bede om at få udført en handling på systemet.

Der er tale om en såkaldt overløbsfejl (på engelsk buffer overrun), så systemet er sårbart, når der bliver sendt for lange forespørgsler.

Den kinesiske gruppes kode virker kun på tre versioner af Windows, men ifølge Cnet er der allerede rettet op på det.

Venter på orm

HD Moore, som Cnet betegner som en sikkerhedsudvikler og manden bag Metasploit Project, har allerede forbedret koden til syv versioner af Windows. Da han lagde den forbedrede kode på sit websted, fik han mellem 300 og 400 download-forespørgsler i sekundet.

Nu venter sikkerhedsselskaberne kun på, at den kinesiske kode bliver lagt ind i en orm, så den har mulighed for at inficere millioner af computere verden over. Det finder for eksempel Russ Cooper fra Trusecure Group ifølge Associated Press for en sandsynlig udvikling.

Sikkerhedshullet i Windows bliver kaldt et af de værste nogensinde, og Microsoft er ikke blevet kontaktet, inden kineserne offentliggjorde koden.

- Vi mener fortsat ikke, at offentliggørelsen af den slags kode er en fordel for kunderne, siger Jeff Jones, som er direktør for Microsofts afdeling for troværdig software.

Microsoft har offentliggjort en rettelse til sikkerhedshullet, men som altid er spørgsmålet, hvor mange der får opdateret deres systemer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere