J.D. Edwards-køb gavner dansk forhandler

Systeam, der forhandler den amerikanske softwareleverandør J.D. Edwards' virksomhedssystemer herhjemme, er glad for, at det lykkedes at holde Oracle væk og blive købt af Peoplesoft.

I år sker der ikke noget, men næste år er Peter Zeberg overbevist om, at der kommer mere gang i forretningen.

Peter Zeberg står i spidsen for svenske Systeam Applications herhjemme, og det selskab har det danske agentur på at forhandle virksomhedssystemer fra den amerikanske softwareleverandør J.D. Edwards.

J.D. Edwards er netop blevet købt af konkurrenten Peoplesoft, som igen er under belejring fra en anden konkurrent, Oracle. Og Peter Zeberg lægger ikke skjul på glæden over, at det foreløbig er lykkedes at holde Oracle fra fadet.

Havde Oracle købt Peoplesoft, er det nemlig langt fra sikkert, at der havde eksisteret et selvstændigt J.D. Edwards-produkt, og det fortsætter nu.

Dansk partnerskab var på vej

Peter Zeberg har haft sit første møde med den nordiske Peoplesoft-ledelse, der holder til i Danmark. Men allerede inden Peoplesoft-opkøbet kom på tale, var der drøftelser om, at Systeam også skulle sælge Peoplesoft-systemer.

Herhjemme er det svenske selskab nemlig hæmmet af at have startet relativt sent, i 1999. Da var år 2000-bølgen skyllet over landet, og svenskerne kom for sent til at kunne udnytte bølgen til at opbygge en kundedatabase, som der nu kan sælges opgraderinger til.

I stedet er hovedvægten lagt på nysalg, og J.D. Edwards' systemer står bedst i konkurrencen, hvis Systeam indsnævrer målgruppen. J.D. Edwards har traditionelt gjort meget ud af leverance-styring (supply chain management), og derfor egner softwaren til bedst til produktions- og logistikvirksomheder.

Går ned i markedet

For at kunne konkurrere med billigere produkter som Microsofts (Navisions), skal virksomheder også gerne have brug for komplekse systemer. Derfor går Peter Zeberg efter selskaber med en omsætning på mellem en halv og 2,5 milliarder kroner. Inden for de helt store koncerner er tyske SAP for stærk, erkender han.

- Men nogle gange går vi ned i lidt mindre virksomheder, som til gengæld har vækst, fortæller Peter Zeberg.

De mindre virksomheder kan ofte klare sig med et billigere Microsoft-produkt i dag, men hvis de får brug for flere funktioner, kan det ifølge J.D. Edwards-forhandleren blive mindst lige så dyrt. Men for at få de små kunder ombord, må Systeam somme tider slå lidt af prisen for softwarelicenserne.

Ellers er konkurrenterne, ifølge Peter Zeberg Baan, Oracle og Incentia.

22 medarbejdere i Danmark

Foreløbig er det lykkedes at opbygge en dansk forretning med 22 ansatte og omkring 30 millioner kroner i omsætning. Det skal blive til mere, når Peoplesofts produkter kommer på hylderne.

Peoplesofts har nemlig sin styrke inden for personalestyring (HR - human resource), kundestyring (CRM - customer relationship management) og portaler. Det kan være interessant for nogle af de kunder, som Systeam har i dag, eller som står over for at købe et J.D. Edwards-system.

Omvendt vurderer Peter Zeberg, at Peoplesoft herhjemme kun vil få en lille meromsætning ud af at få J.D. Edwards-produkterne på hylderne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere