Der er varsel om store forandringer hos distributøren Scribona efter at investeringsselskabet Novestra har taget kontrollen med den nordiske distributør. Gennem to kontrollerede selskaber har Novestra fået kontrol over 27 procent af aktiekapitalen i Scribona.
Novestra træder til som hovedejer af Scribona netop som investeringselskabet Bure forlader Scribona efter ti år som hovedejer. Bure kontrollerede indtil fornylig 22 procent af aktierne i Scribona.
Det nye ejerskab kan komme til at betyde dramatisk ændringer i Scribona.- herunder for Scribona i Danmark. Novestras talsperson Theodor Dalenson har allerede i svenske medier været fremme med meldinger om, at der skal ske gennemgribende forandringer i Scribona. Til Dagens Nyheter siger Dalenson, at Scribonas datterselskab Carl Lahm er oplagt at skille ud fra Scribona og notere som et selvstændigt aktieselskab.
Dalenson kommenterer også den kraftige personalereduktion i det danske datterselskab.
»Man må altid som altid arbejde med besparelser og jeg tror at der findes planer for yderligere besparelser og forbedret produktivitet,« siger Theodor Dalenson til Dagens Nyheter.
Dalenson har overfor flere medier tilkendegivet at Scribona for fremtiden skal være endnu mere centreret omkring selskabets kunder,og tilbyde flere løsninger til kunder.
Bag investeringselskabet Novestra står amerikaneren David Marcus, der er kendt som en god forretningsforbindelse til den nu afdøde svenske TV3-ejer Jan Stenberg. På grund af Marcus gode forbindelser til Stenberg, spekuleres der på, om pengene bag David Marcus seneste svenske opkøb i virkeligheden stammer fra Stenberg-familien.