Actebis og Lenovo i samarbejde

Det bliver Actebis, der kommer ind som tredje distributør på Lenovo efter Scribona. Ligesom Tech Data og Ingram har Actebis nu både Lenovo og HP.

Der har længe været gisninger om, hvorvidt Actebis ville tage Lenovo ind i sortimentet, fordi Lenovo er seriøs konkurrent til HP, som Actebis har et tæt samarbejde med. Men nu er Lenovo og Actebis blevet enige om at lave en aftale.

»Vi har vurderet at nu er tiden rigtig til at tage Lenovo ind,« konstaterer Actebis-direktør Torben Qvist. I samme åndedrag pointerer han, at det nye initiativ ikke kommer til at svække samarbejdet med HP.

»Vi vil fortsat foksure meget på HP. Vi har en klar plan, holdning og vilje til fortsat at udbygge HP-forretningen,« siger Qvist.

Det tætte parløb med HP betyder dog ikke at satsningen på Lenovo bliver halvhjertet, bedyrer Torben Qvist.

»Vi ser en god forretningsmulighed i Lenovo: Nogle af vores nuværende forhandlere har længe efterspurgt at vi fik Lenovo i sortimentet. Samtidig giver Lenovo os muligheden for at komme ud til forhandlere, som vi ikke har fat i i dag,« siger han.

Hos Lenovo er direktør Peter Juul Jørgensen meget tilfreds med aftalen med Actebis, som betyder at Lenovo igen kommer op på tre distributører i Danmark, efter at Scribona har forladt markedet.

»Men siden Scribona lukkede har vi søgt en tredje distributør. Vi synes tre er det rigtig tal i forhold til vores størrelse på det danske marked,« siger Peter Juul Jørgensen.

Han peger blandt andet på, at Lenovo har haft en stor vækst på det danske marked.

»Vi har også fået flere forhandlere. Antallet af aktive business partnere er steget med 66 procent over det sidste år,« siger Peter Juul Jørgensen.

Han fortæller, at ligesom Actebis har oplevet en efterspørgsel efter Lenovo, så har Lenovo oplevet, at kanalpartnere har efterlyst et samarbejde mellem Actebis og Lenovo. Samtidig har Actebis i modsætning til Tech Data og Ingram Micro sit eget lager i Danmark.

»Det har dog ikke været afgørende, at Actebis har lager i Danmark. Selvfølgelig har vi forhandlere, der efterspørger et dansk lager, men det er undtagelsen,« siger Peter Juul Jørgensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere