COMPARE SUPPORT-SAGEN:: Artvig: Jeg har ikke været dygtig nok

Den tidligere medejer af Compare Support, Michael Artvig, erkender, at han var for længe om at gribe ind mod sin forretningspartner Kim Mikkelsen.

Den tidligere medejer af Compare Support, Michael Artvig, fortryder, at han ikke på et langt tidligere tidspunkt stillede sin forretningspartner og direktør Kim Mikkelsen stolen for døren. Det fremgik af Artvigs forklaring i Retten i Glostrup mandag, hvor Kim Mikkelsen sammen med sin kone står anklaget for mandatsvig og groft skattesvig.

»Jeg har ikke været dygtig nok,« lød Michael Artvigs lakoniske forklaring, da han af Mikkelsens forsvarer, John Korsø Jensen, blev bedt om at forklare, hvorfor han ikke på et tidligere tidspunkt greb ind over for Kim Mikkelsen.

Korsø Jensen pegede under sin afhøring af Artvig på, at Michael Artvig som bestyrelsesformand havde pligt til at føre tilsyn med driften i Compare Support. Direkte adspurgt erkendte Michael Artvig over for retten, at han ikke havde levet op til sine forpligtelser som bestyrelsesformand.

Det fremgik i øvrigt, at forholdet mellem Michael Artvig og Kim Mikkelsen for alvor blev dårligt i slutningen af 2004, hvor det for første gang gik op for Artvig, at Kim Mikkelsen havde ændret sin aflønning, så den svarede til ti procent af Compare Supports omsætning. Pengene blev overført til Mikkelsens selskab Investeringsselskabet MK Aps som konsulenthonorar. I alt flyttede Kim Mikkelsen flere millioner ud af Compare Support på denne måde.

På nogenlunde samme tidspunkt blev Artvig efter eget udsagn for første gang opmærksom på , at udgifterne til rejser i Compare Support var meget stort. Så sent som i efteråret 2006 kom det ifølge Artvig frem at Compare Support i det foregående år havde brugt mere end en million kroner på den konto.

Under afhøringen kunne Michael Artvig i øvrigt fortælle om et dramatisk forløb i månederne op til konkursen i Compare Support.

Da Kim Mikkelsen i april 2007 blev bortvist fra sit direktørjob, skete det i direkte forbindelse med et bestyrelsesmøde. Ifølge Michael Artvig bad Kim Mikkelsen og hans advokat Jesper Sidenius under mødet om en15 minutters pause. Kim Mikkelsen benyttede derefter angiveligt pausen til at fylde sorte affaldssække med ringbind fra sit kontor.

Michael Artvig kunne også fortælle, at Kim Mikkelsen kort før konkursen i Compare Support tilbød at købe Artvigs halvdel af selskabet for 50.000 kroner. Beløbet skal ses i forhold til at Compare Support kort forinden var blevet vurderet til at kunne indbringe et større tocifret millionbeløb ved et salg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere