USA og EU tavs om pirat-forhandlinger

Borgerretsgruppe beskylder USA for at skjule udkast til antipirat-traktat for at undgå indblanding fra offentligheden.

Hvis folk kendte indholdet af den hemmelige handelstraktat ACTA, så ville forhandlingerne bryde sammen. Det udsagn er essensen af et tilfældigt møde på flyet mellem Geneve og Washington.

USA og blandt andre EU er netop nu ved at fohandle en handelstraktat på plads, som reelt er en ønskeliste for plade- og filmindustrien. Hvis traktaten bliver en realitet, så vil internettet blive lukket, censureret og blokeret. Offentligheden ved meget lidt om forhandlingerne, da præsident Obamas administration har stemplet traktatudkastet 'Dybt fortroligt' under henvisning til nationens sikkerhed.

Men forleden mødte James Love, der udover at være rådgiver for FN og adskillige nationale regeringer også er direktør for borgerrettighedsorganisationen Knowledge Ecology International, USA's øverstansvarlige for traktaten US Trade Representative Ron Kirk. 

Vi har kun James Loves udlægning af mødet. Derfor er det følgende en ubekræftet skildring af mødet.

»Jeg greb chancen for at tale med Kirk om hemmeligholdelsen af ACTA-aftalen. Han sagde, at ACTA teksten vil blive offentliggjort, "når den er færdig." Jeg fortalte ham, at det var for sent, og at offentligheden ønsker at se teksten nu, før det er for sent at påvirke noget som helst. Kirk sagde, at han var klar over, at der var dem, der ønskede teksten offentliggjort, men spørgsmålet om gennemsigtighed var "så kompliceret som det kan blive," og at han ikke vil have, at folk "forlod forhandlingsbordet," hvilket sandsynligvis vil ske, hvis teksten var offentlig, sagde han,« skriver James Love.

Spekulationer om indholdet

Internettets intellektuelle stiller nu spørgsmålet "hvad er det traktaten rummer, som er så upopulært, at de forhandlende lande hellere ville forlade forhandlingerne end stå ved, at de forhandler?".

Uanset om James Loves beskrivelse af mødet er korrekt eller ej, så er medierne begyndt at få øjnene op for forhandlingerne. Det øger presset på at afholde forhandlingerne offentligt. Blandt andet har den svenske regering og sammenslutningen af europæiske teleudbydere fordømt, at man er ved at indføre vidtgående regler uden om den almindelige lovgivningsproces. Indtil videre har kun rettighedshavernes lobbyister fået lov at se traktaten. Traktaten bygger i høj grad på de anbefalinger som den amerikanske film- og pladeindustri er kommet med.

Her hjemme kræver Piratpartiet, at politikerne får øjnene op for forhandlingerne.

»Hvis vi også i fremtiden vil kunne sige, at vi lever i et demokrati, er det nu vi skal stille os op og kræve, at offentligheden, og især vore lovgivere får indsigt i præcist hvad der forhandles om,« siger Ole Husgaard, formand for Piratpartiet i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere