Trådløse IP-telefoner myldrer frem

Cisco og flere andre leverandører af netværksudstyr står klar med IP-telefoner, der kører over virksomhedens trådløse netværk, WLAN. Næste opgave handler om at få telefonerne til at virke i mobilnetværk, så de kan bruges uden for virksomhedens mure.

Cisco har netop lanceret sin første trådløse IP-telefon, som brugerne kan snakke i uden hensyntagen til minutpriser og telefonabonnementer.

Samtalerne går igennem virksomhedens datanetværk, eller IP-netværk, i stedet for at bruge teleselskabernes kobberledninger.

IP-telefonen med navnet Cisco 7920 holdes i forbindelse med virksomhedens IP-netværk via en række WLAN-hotspots, der spredes rundt i virksomheden og understøtter den udbredte 802.11b-standard.

Målgruppen er virksomheder med medarbejdere, der bevæger sig meget rundt, herunder hospitaler, detailbutikker og universiteter.

Med den nye model kaster Cisco sig ind i konkurrencen mod flere andre aktører, der er klar med trådløse IP-telefoner.

Konkurrenter kom først

Symbol Technologies har siden 1999 solgt de avancerede telefoner og satser på to modeller, hvor den ene minder om en almindelig trådløs telefon, mens den anden har indbygget stregkodescanner.

I mandags præsenterede SpectraLink sine to trådløse IP-telefoner, NetLink e340 og i640, der også understøtter WLAN.

Cisco, der har profileret sig kraftigt på stationære IP-telefoner, er altså ikke først med de trådløse varianter, men selskabet mener at kunne distancere sig på kvaliteten.

Cisco 7920
Målet med Ciscos 7920-model er ikke at understøtte alle gængse 802.11b-netværk - selvom det kan lade sig gøre - men vil snarere udnytte sin egen teknologi til at forbedre lydkvaliteten, der i forvejen er indbygget i Ciscos WLAN-udstyr.

- Vores mål er at designe en telefon, der virker bedre end nogen anden trådløs telefon i et Cisco-netværk, siger Troy Trenchard, marketingchef for Ciscos IP-kommunikation.

Krav om mobiltelefoni

Ny teknologi får imidlertid blot brugerne til at stille krav om endnu flere funktioner, og den næste udfordring for netværksproducenterne bliver at gøre IP-telefonerne brugbare i et mobilnetværk.

Medarbejderen skal kunne tale over virksomhedens IP-netværk, når han befinder sig i nærheden af et hotspot. Er han til møde ude i byen, skal den samme telefon blot skifte til en mobiloperatørs netværk.

Cisco diskuterer i øjeblikket med mobilproducenter og andre virksomheder, hvordan en kombineret WLAN- og mobiltelefon skal fungere.

- Der er mange ting, der skal tænkes igennem, og det er vi i færd med. Men jeg vil ikke påstå, at vi er i nærheden af at kunne annoncere noget egentligt fremskridt og slet ikke noget produkt, siger Troy Trechard.

Et andet fremtidsscenarium er, at WLAN-telefonerne kan bruges i ethvert offentligt tilgængeligt hotspot, eksempelvis i lufthavne, på hoteller og i kaffebarer, hvor nogen har valgt at udbyde trådløs netværksadgang.

Ciscos bud på en trådløs telefon, Cisco 7920, koster i USA omkring 4.000 kroner, når den kommer på markedet i juni.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere