EDB Gruppen, der netop har offentliggjort et 2002-regnskab med pænt voksende overskud, omsætter hardware og standard-software for et trecifret millionbeløb.
»Vi handler forsat med Ingram Micro og andre distributører, men den primære forretning har vi valgt at lægge hos Tech Data,« siger indkøbschef i EDB Gruppen Hans Hjort.
Han understreger, at skiftet fra Ingram Micro til Tech Data som primær distributør udelukkende skyldes en forretningsmæssig vurdering af de aktuelle muligheder.
»Vi har altså ikke befattet os med spekulationer om Ingram Micros fremtid i Danmark, men jeg tror da i øvrigt fortsat på Ingram Micro som en stabil leverandør,« slår Hans Hjort fast.
Hverken hos Tech Data eller EDB Gruppen ønsker man at oplyse, hvor meget samhandelsaftalen er værd.