Antipiraters overvågning er lovlig

Når Antipiratgruppen jagter musik- og filmpirater, sker det med helt lovlige metoder. Det fastslår Datatilsynet, som sammenligner gruppens metoder med supermarkedet, der indhenter oplysninger om butikstyven for at anmelde ham til politiet.

Antipiratgruppen arbejder helt efter reglerne, når den indsamler oplysninger om musik- og filmpirater.

Det konkluderer Datatilsynet efter at have gennemlæst en redegørelse fra gruppen, der repræsenterer brancheorganisationer og foreninger inden for musik- og filmbranchen.

Datatilsynet håndhæver loven om persondata og interesserer sig for, hvordan Antipiratgruppen indsamler oplysninger om personer, og ikke mindst hvordan oplysningerne bruges.

Sagen handler konkret om fildelingstjenesten KaZaa, hvor en række brugere er kommet i Antipiratgruppens søgelys, fordi de har lagt musik og film ud til fri download for andre brugere.

Antipiratgruppen søger rundt på tjenesten for at indsamle data som navn, adresse, en unik IP-adresse samt dokumentation for, hvad personerne har stillet til rådighed på nettet.

Læser i avisen

Det kan i princippet sammenlignes med at slå op i Den Blå Avis:

"Antipiratgruppen har anført, at denne indsamling af oplysninger svarer til at gennemgå en avis for annoncer om salg af piratkopier og at sikre oplysninger om de piratkopier, som udbydes til salg, og det telefonnummer, man skal ringe til for at bestille kopierne," skriver Datatilsynet i sin afgørelse.

Datatilsynet mener, at en virksomhed kan registrere oplysninger om strafbare forhold, hvis den har planer om at indgive politianmeldelse

Det kan eksempelvis være supermarkedet, der indsamler oplysninger efter et butikstyveri til brug i retten.

Nødvendige data

De fleste sager med Antipiratgruppen kommer aldrig for domstolene, men det spiller ikke den store rolle.

Hvis Antipiratgruppen ikke får lov til at indsamle og bruge oplysningerne, vil det i praksis være umuligt for musik- og filmindustrien at beskytte deres ophavsrettigheder, mener Datatilsynet.

Antipiratgruppen må opbevare oplysninger om personer så kort tid som overhovedet muligt, og når en sag er overstået, skal dataene slettes, understreger tilsynet.

Lige så snart gruppen begynder at indsamle oplysninger om en person, skal vedkommende modtage et brev, så han er klar over registreringen.

Datatilsynet tog sagen op efter massiv presseomtale af Antipiratgruppens metoder. Før jul henvendte Forbrugerrådet sig desuden til tilsynet for at høre, om gruppens metoder er lovlige.

Relevant link:

Datatilsynets afgørelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere