Artikel top billede

Søgekrigen: Det ultimative opgør

Med Yahoo og Microsofts partnerskab er en ny alliance mod Googles altoverskyggende dominans skabt. Men er et Microsoft finansieret Yahoo nok til at bekæmpe Google?

I slutningen af sidste årtusinde var Microsoft og Yahoo det hotteste på kloden. Microsoft var den altdominernede verdenshersker uden naturlige fjender, og Yahoo var bannerføren for den nye dot.com økonomi.

Men så kom Google, og derefter gik alt galt.

Med Google rykkede verden for alvor online, måske endda på grund af Google, men i hvert fald simultant med, at Google bevægede sig fra intet til alt. Og det i en grad, så Microsofts Windows Vista virkede underligt oppustet, da det blev lanceret uden at blive den forventede succes. Hvad skulle man med mediecenter, og baggrunde og et utal af sløvende processor, når man blot skulle på Google og surfe ud i verden? Truslen fra Google stopper ikke ved søgninger.

Det er blot der den begynder.

Google Google

I dag er Google, så altdominerende på nettet, at en populær joke fortæller, at hvis man skriver Google i Google, så bryder nettet sammen. I EU foregår 92 procent af søgningerne i Google, og i USA sidder Google på 65 procent af alle søgninger. Det er derfor annoncørerne vælger Google.

Med det nye 10-årige samarbejde mellem årtusindets to tabere, går krigen om søgninger og dermed annoncer ind i en ny fase. I USA sidder Microsoft på 8,5 procent af søgningerne, mens Yahoo har klamret sig fast til 20 procent. De to når altså op på 28,5 procent tilsammen. Dermed bliver duoen 8,5 procent mere attraktiv for annoncører end Yahoo var i forvejen. Det vil sige ikke forfærdelig meget.

"Kampen bliver vundet eller tabt ved brugernes tastatur. Google vinder på grund af gode brugervenlige løsninger. Det kan man ikke slå," siger professor  Peter S. Fader fra University of Pennsylvania til New York Times.

Microsofts lille kriger

Men selv om Yahoo og Microsoft meget vel kan ende som tabere, så er det svært at se, hvad de ellers skulle gøre for at stække Googles magt. Med aftalen sikrer Microsoft, at Yahoo kan overleve og blive ved med at bekæmpe Google. Microsoft tjener ikke meget på aftalen, til gengæld sikrer de, at Google har lidt mindre tid og kapital til at gå ind på Microsofts kerneområder som for eksempel styresystemer. De første fem år får Yahoo 88 procent af overskuddet fra annoncerne. Det mener Yahoos direktør Carol Bartz vil få Yahoos indtægter til at stige med 500 millioner dollars om året. Samtidig kan Yahoo droppe udgifterne til teknologiudvikling, da det er Microsofts Bing, der skal levere søgningerne.

Yahoos aktionærer tænker dog ikke på Yahoo som en spydspids i Microsofts kamp mod Google. De ville hellere have haft en ordentlig pose penge fra Seattle-folkene. Yahoos aktie gik lidt ned, mens Microsofts gik lidt op, efter aftalen blev annonceret. Men Carol Bartz er ikke enig med spekulanterne på Wall Street.

"Ud fra et operationelt synspunkt, hjælper det ikke at få en stor pose penge med det samme. Med 88 procent af indtjeningen sikrer vi, at vi kan udvikle forretningen," siger Carol Bartz ifølge avisen The Guardian.

Google er ikke nævnt meget i den officielle erklæring. Men der står Google over hele aftalen.

"Med denne aftale vil vi skabe mere innovation i søgning, mere værdi for pengene, og give brugerne et ægte valg i et marked, der er domineret af et enkelt firma," sagde Microsofts Steve Ballmer ved offentliggørelsen og Carol Bartz fulgte op:

"Brugere, annoncører og udgivere er i stigende grad bekymret over, at en enkelt spiller på markedet har så stor magt," tilføjede hun.

Ya-who?

Både Ballmer og Bartz forventer, at Google vil pudse konkurrencemyndighederne på MS og Yahoo. Man kan nemlig argumentere for at søge-fussionen er ødelæggende for det frie valg. Men analytikere regner med, at Yahoo og Microsofts modargument er, at kun forenet kan de overleve som søgetjenester og dermed sikre, at der er et alternativ til Google. I stedet for et uundgåeligt monopol giver aftalen mulighed for et duopol.

Men det kræver, at annoncørerne er tilfredse med at nå 28,5 procent af den amerikanske befolkning og små 8 procent af borgerne i EU i stedet for 65 procent og 92 procent.

"Aftalen kan skabe større konkurrence. Men det er ikke sikkert. Google sidder stadig på to tredjedele af markedet i USA," siger Bob Liodice, fra Association of National Advertisers til New York Times.

Bloggere og andet godtfolk på nettet, har ikke meget andet end et skuldertræk til overs for fussionen. Måske bedst sammenfattet i denne kommentar til aftalen:

Ya-who?

En hurtigt svar kunne være:

Google it.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere