Ex-direktør presser Atea

Frank Mortensens planer om det nye firma A-gain har skabt krise på hans gamle arbejdsplads, Atea, hvor næsten hele software-afdelingen har sagt op. Dermed blev Ateas status hos nøgleleverandøren Microsoft bragt i fare. Samtidig skal A-gain også ud og skaffe en Microsoft-certificering for at kunne få fuldt udbytte af medarbejdernes potentiale.

Endnu før hans nye firma har fået så meget som en hjemmeside, endsige en fysisk adresse, har den forhenværende Atea-direktør Frank Mortensen med sine planer om en konkurrent til Atea skabt dyb krise i den nordiske hardware-gigants danske afdeling.

I forrige uge meddelte Ateas konstituerede direktør, Ulrik Roland, at han slår følge med sin forgænger og fra august vil være ansat i A-gain - Frank Mortensens nye hardware-firma.
Omtrent samtidigt sagde det meste af Ateas ti mand store licensafdeling op for at gå til samme firma.

Indtil da var Atea den klart største Microsoft-forhandler herhjemme med en licens-omsætning på en lille halv milliard - næsten en tredjedel af det samlede Microsoft licens-salg. Atea er dermed stærkt afhængig af sin partneraftale med Microsoft, der er en såkaldt DLAR-certificering (Direct Large Account Reseller).

Fredag i forrige uge måtte den i hast konstituerede nye ledelse i Atea med marketingchef Jakob Thye i spidsen derfor tage til krisemøde med Microsoft og fremlægge nødplaner for, hvordan Ateas Microsoft-forretning kan fortsætte.
Takket være Ateas nordiske søsterlande, hvor firmaet kan trække på certificerede Microsoft-folk, får Atea Danmark lov at beholde sin DLAR-status i denne omgang.

De pågældende Atea-medarbejdere, der nu har skiftet arbejdsgiver, solgte ifølge CRN's kilder Microsoft-licenser for cirka 400 millioner kroner om året - en anseelig slat af den samlede danske Microsoft-omsætning på omkring 1,4 milliarder kroner (eksklusive MBS).
Frank Mortensen og Again kunne således se frem til en fra starten stor Microsoft-omsætning på måske 300 millioner kroner - hvis det altså ikke havde været for den lille hage, der hedder certificering. Langt hovedparten af Ateas enorme Microsoft-salg går nemlig gennem firmaets eksklusive DLAR-certificering (Direct Large Account Reseller). Denne certificering må A-gain også skaffe sig, hvis potentialet skal udnyttes.

»Jeg er udmærket godt klar over, at det ikke er en certificering, man skal tage for givet, men med de ressourcer, vi har på plads allerede nu satser jeg meget på, at det lykkes at blive DLAR,« siger Frank Mortensen.

Læs mere i det nyeste nummer af CRN, der udkommer i dag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere