Samtidig forsøger Eolas at få retten til at forbyde distributionen af Internet Explorer browseren i dens nuværende form.
Microsoft har allerede reageret og frigivet en modificeret version af Internet Explorer til udviklere, som dermed kan forberede sig på de kommende ændringer. Den nye Internet Explorer bliver dog tidligst distribueret til slutbrugere i begyndelsen af 2004.
Hvis Eolas får retten til at udstede et fogedforbud, kan det tvinge Microsoft til at gennemføre opdateringen med det samme eller købe en licens til den omstridte teknologi.
Microsoft afviser dog enhver tanke om at indgå en aftale med Eolas, og oplyser, at de nødvendige ændringer i Internet Explorer er meget begrænsede.
»Forestillingen om, at vi skulle betale mere end 630 millioner dollar for at slippe for et enkelt museklik, ligger os meget fjernt,« siger Michael Wallent, general manager for Windows-divisionen hos Microsoft.