SAS Institute fortsætter høj vækst i Danmark

Softwarefirmaet SAS Institute øgede sidste år omsætningen med 12 procent herhjemme, mens overskuddet vanen tro er minimalt. Flere virksomheder ønsker hjælp til at trække viden ud af deres data.

Erhvervslivet vil have værktøjer til at filtrere unødvendige data fra og sidde tilbage med brugbar viden.

Det nyder softwarefirmaet SAS Institute godt af.

Sidste år øgede selskabet omsætningen med 12 procent til 347 millioner kroner herhjemme og opnåede et overskud på bundlinjen på 1,3 millioner kroner.

Året før var overskuddet 2,1 millioner kroner, men SAS har aldrig lagt skjul på, at formålet i Danmark ikke er at skabe store overskud.

Så længe der sendes masser af royalty-penge til de amerikanske ejere, kan ledelsen i Danmark trygt investere sine overskud i ny vækst.

Behovet lader til at være stort.

- Mange virksomheder og organisationer har fortsat problemer med at få fat i den nødvendige viden. Tonsvis af data flyder rundt i virksomheden i de forskellige databaser, ERP-systemer, på hjemmesiden eller i andre IT-systemer, siger marketingchef Jim Nielsen, SAS Institute.

SAS fik sidste år 32 nye kunder og vandt sammen med CSC et udbud om Statens Koncernstyringssystem, der tages i brug ved årsskiftet 2003/2004.

Løsningen skal hjælpe med at håndtere statens økonomi på knap 450 milliarder kroner.

Internationalt havde SAS Institute et tilfredsstillende år med en vækst på 4,4 procent globalt. Koncernen har dermed haft uafbrudt vækst i 26 år.

Koncernen investerer samtidig 25 procent af sine indtægter i udvikling af nye produkter.

SAS Institute beskæftiger 250 i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere