Disse kunder vil ikke kunne installere den nye Office pakke, når den sendes ud til næste år.
Meddelelsen fra Microsoft har fået betatesterne til at protestere højlydt i betatesternes forum. De mener, at Microsoft med beslutningen tvinger brugerne til at opgradere både maskiner og software.
En talsmand fra Microsoft har bekræftet over for eWeek at den kommende kontorpakke kræver Windows 2000 med SP3 eller et nyere operativsystem. Han forklarede, at Office 11 primært var rettet mod mellemstore og store virksomheder, som stort set allerede har opgraderet til Windows 2000 eller XP.
Beslutningen om at fjerne understøttelsen for Windows 9x platformen skyldes ifølge Microsoft, at de ældre operativsystemer er ved at være uddaterede og sikkerhedsmæssigt ikke længere er forsvarlige.
En anden årsag er, at Windows 2000 med SP3 og Windows XP understøtter Windows Installer 2, der ifølge Microsoft er et langt bedre end forgængerne. Blandt andet sikrer version 2, at computeren ikke så ofte skal genstartes, når der installeres ny software.
I et indlæg på betatesternes forum skriver Sloan Crayton fra Microsoft Office Beta Support, at Microsoft er fuld ud klar over at »det ikke vil være en populær beslutning blandt alle kunderne, men at det vil gøre det muligt at skabe bedre og mere stabile produkter.«