Måske var dotcom-æraen ikke så alvorlige alligevel

De fleste personer i it-branchen har en fælles opfattelse af, at perioden omkring årtusindeskiftet var en særdeles hård tid for branchen. Men måske er den opfattelse forkert - set i et historisk perspektiv.

Nu har økonomer og historikere nemlig fået perioden så meget på afstand, at de nu kan begynde analysere dotcom-dagene.

Wall Street Journal har fået adgang til forskning, der snart offentliggøres i Journal of Financial Economics. Det er et studie af perioden fra børsnoteringen af Netscape i august 1995 til marts 2000, hvor it-børsen Nasdaq nåede sit højdepunkt.

Den reagerende opfattelse i branchen er, at dotcom-perioden var en tid, hvor et væld af investorer og iværksættere mistede jordforbindelsen i en ren guldgraver-rus. Firmaer lukkede hurtigere end de startede op, og enorme pengesummer forsvandt op i den blå luft.

Men forskerne mener, at der ikke var specielt mange lykkeriddere. Selskabernes overlevelsesrate var ok, og i nogle tilfælde var den bedre end i andre branchers begyndelsesår. Over halvdelen af de selskaber, som forskerne har fulgt, var fortsat aktiv i 2004.

20 procent af virksomhederne faldt fra om året, og det var selvfølgeligt hårdt for de opsagte medarbejdere. Men ifølge forskningsrapporten er det et relativt lavt tal sammenlignet med for eksempel bilbranchens tidlige år.

Forskningen stammer fra portalen "The Business Plan Archive". En forskningsbaseret hjemmeside, der opbevarer forretningsplaner fra firmaer.

David A. Kirsch er professor i ledelse ved University of Maryland og en af forfatterne bag rapporten. Til Wall Street Journal fortæller han, at forskerholdet har undersøgt cirka 1.100 forretningsplaner.

Analysen af forretningsplanerne afslørede, at de fleste firmaer i dotcom-perioden arbejder efter devisen: Stor så hurtigt som muligt! Der var en stor tro på, at den første aktør på markedet også ville blive den dominerende. Hvordan man reelt skulle tjene penge i virksomhederne ville man oftest først diskutere, når den førende position på markedet var opnået.

De virksomheder, der klarede sig i gennem boblen, var oftest nicheselskaber med veldefinerede målgrupper og høje kvalitetskrav. Det skulle flere have taget ved lære af.

Kirsch mener faktisk, at mange flere personer burde have vovet pelsen og startet it-virksomhed, hvis man kigger på, hvor mange der rent faktisk overlevede i det lange løb. Problemet var, at dem der fejlede oftest var dem, der slog for store brød op og blev for generelle. Med flere nichesatsninger gætter Kirsch på, at dotcom-bølgen var faldet anderledes ud.