Ifølge svenske It24.se var de knap 100 millioner danske kroner, som Atea gav for den stockholmske print-forhandler Portal AB, et overraskende lavt beløb.
Ifølge it24.se var der blevet spekuleret i, at Atea havde lagt op mod 200 millioner danske kroner på bordet for Portal AB. I stedet viser købsprisen sig at være knap det halve. Af prisen på knap 100 millioner danske kroner får ejerne af Portal AB cirka 80 millioner kroner udbetalt med det samme, mens de resterende 20 procent af salgsprisen først udbetales efter to år.
Med et ejerskab af Portal AB på 83 procent, er det Portal-stifteren Michael Lindqvist, der står til at høste størstedelen af pengene. De resterende 17 procent af Portal AB ejes af syv mindretalsaktionærer.