Danmarks eneste IT-messe aflyst

Udstillingen IT Denmark 03, der skulle afholdes i Bella Center i april som afløser for de tidligere NTI-messer, er aflyst. Alt for få udstillere havde tilmeldt sig. Arrangørerne håber at kunne arrangere en anden udstilling med et nyt koncept.

Det ser sort ud for den danske IT-messeindustri. Den store IT Denmark 03-messe, der skulle afholdes i Bella Center fra 8. til 10. april, er aflyst.

- Vi fik alt for få tilmeldinger og kunne kun fylde nogle få hundrede kvadratmeter, siger Johan Husberger, direktør for IT Scandinavia, tidligere Miller Freeman, der står bag messerne.

NTI/IT Denmark-messen, der tidligere gik under navnet Netværksmessen, var den sidste af de egentlige IT-messer herhjemme, der havde overlevet nedgangen i industrien. Alle andre forsøg på at arrangere store IT-messer er tidligere bukket under.

Ifølge Johan Husberger sker aflysningen for ikke at skuffe udstillere og besøgende, der har en forventning om at opleve en stor og sprudlende messe.

IT Scandinavia har sagt farvel til alle sine medarbejdere i Danmark undtagen to. Det er endnu uafklaret, hvad der skal ske med det danske kontor. Det beslutter Johan Husberger inden for de kommende par måneder.

Vis kunderne frem

I samarbejde med IT-Brancheforeningen vil IT Scandinavia nu forsøge at skabe et nyt koncept for en dansk IT-messe i Bella Center.

- Konceptet for IT Denmark viste sig ikke at passe til branchens krav. Jeg tror, vi skal gøre messen mere engagerende, end hvad IT Scandinavia havde arrangeret, siger IT-Brancheforeningens direktør, Jakob Lyngsø.

Han forestiller sig en messe, hvor det ikke er teknologien, der er i højsædet, men hvad teknologien kan bruges til.

- I stedet for at vise sig selv frem kan man vise sine kunder frem. Sundhedssektoren, landbruget eller industrien kunne vise, hvordan de bruger IT-løsninger, siger Jakob Lyngsø.

En ny messe er dog stadig kun på idé-stadiet, og Jakob Lyngsø tør ikke spå om muligheden for at stable en messe på benene i år.

Foreløbig lader Teknik & Data-messen i Odense til at være landets største IT-messe, selvom den kun er målrettet mod industrien.

Teknik & Data, der sluttede torsdag, havde i år 9260 besøgende, hvilket er en lille tilbagegang i forhold til sidste år. Messen havde 210 udstillere.

Sidste års NTI-messe i Bella Center blev en katastrofe med blot 7741 gæster mod 10.944 gæster i 2001. Messen havde sidste år 132 udstillere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere