Rygte om nyt svensk Atea-opkøb

Den danske kapitalfond Polaris er ifølge it24 tæt på at sælge en af Sveriges største løsningsforhandlere, Addpro, til Atea.

Ateas opkøbsturne på det svenske marked kan snart få tilføjet endnu et kapitel.

Ifølge svenske it24 er Atea tæt på at købe en af Sveriges største løsningsforhandlere, Addpro. Unavngivne kilder oplyser til it24, at Addpros danske ejer, kapitalfonden Polaris, har bedt Danske Bank om at sælge virksomheden, og den mest sandsynlige køber er, ifølge kilderne, Ateas svenske afdeling.

Addpros øverste chef og stifter Nicklas Persson vil hverken be- eller afkræfte sagen over for it24. Han er dog ikke overrasket over forlydenderne og fortæller, at Addpros bestyrelse for nylig har fået besked på at undersøge muligheder for enten et salg eller opkøb.

»Polaris har været hovedejer i fem år og det normale er, at den slags aktører har et ejerskab på tre til syv år,« siger Nicklas Persson med henvisning til, at Polaris har haft en bestemmende ejerandel i selskabet i nu fem år.

Addpros omsætning forventes i år at nå op på 340 millioner kroner med et overskud på godt 20 millioner. Knap halvdelen af omsætningen stammer fra services til web-løsninger, og selskabet har 200 ansatte. It24s kilder forventer, at en salgspris for selskabet vil ligge på cirka 120 millioner kroner.

Hvis Addpro ender som en del af Atea slutter det ringen for selskabet, som for ti år siden blev grundlagt af udbrydere fra det daværende Ementor, som i dag er en del af Atea-koncernen.

Hos Atea i Sverige ønsker direktør Lars Petterson ikke at kommentere rygterne om et opkøb.

»Generelt set synes jeg, at Addpro er et godt og veldrevet selskab. Vi har fortsat stor appetit på livet, og hvis der dukker interessante opkøbsmuligheder op, så vil vi naturligvis kigge på det,« siger Lars Peterson til it24.

Atea i Sverige har tidligere meldt ud, at man har sat et vækstmål på 1,3 milliarder kroner oveni den nuværende omsætning på knap fire milliarder kroner. Tidligere i år har Atea i Sverige blandt andet købt printforhandleren Portal og videokonferencespecialisten Impact.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere