Medion: Vi har nået toppen

Den tyske pc-leverandør Medion er en af topsælgerne på det danske privatmarked - hvis man spørger Medion selv. Men en begrænset åbenhed gør det umuligt for analysevirksomheder at verificere tallene.

Den tyske computerleverandør Medion hævder at have indtaget toppen over de mest sælgende leverandører til de danske privatforbrugere.

- Hvis vi sammenligner tallene fra IDC, så ligger vi på toppen. Men det er vores politik ikke at oplyse de konkrete tal, siger salgdirektøren for Medions nordiske multimedie-forretninger, Kim Jensen.

I Tyskland har Medion ifølge analysevirksomheden Gartner Dataquest indtaget førstepladsen over de mest sælgende computerleverandører med 21,5 procent af det samlede salg til private.

Konkret har Medion solgt 472.488 pc'er til tyskerne i fjerde kvartal 2002. Heraf blev omkring 400.000 solgt gennem Aldi.

Til sammenligning har Fujitsu-Siemens i Tyskland en markedsandel på 16,9 procent foran HP, Dell og Acer, skriver den tyske forhandleravis Computer Reseller News.

- Vi er lige så succesfulde i Norden, som i Tyskland, siger Kim Jensen, der oplyser, at Medion snart fyrer startskuddet af til endnu en omgang slagtilbud i Aldi.

At Medion skulle være landets førende pc-leverandør til privatmarkedet lyder lidt for optimistisk i ørerne på senioranalytiker Anders Elbak hos IDC.

- Jeg har svært ved at tro, at Medion skulle have indtaget en topplacering, og det er heller ikke til at få tal ud af dem, der kan bekræfte det. Et konservativt skøn fra mig vil lyde på, at Medion sælger 2-3.000 pc'er herhjemme i kvartalet, lyder Anders Elbaks vurdering.

Til sammenligning solgte Amitech ifølge seneste kvartalsopgørelse fra IDC hele 6.500 pc'er herhjemme netop overhalet af Fujitsu-Siemens med 7.500 solgte pc'er.

Anders Elbak indrømmer dog, at der ikke er nogen tvivl om, at Medion er en "betydende spiller" på det danske marked, og at koncernens nordiske landekontor gradvist styrker Medions position på markedet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere